Erhverv

Mediekoncernen Egmont øger bundlinje trods vigende omsætning

Egmonts salg af blandt andet ugeblade og biografbilletter gav et resultat før skat på 582 millioner i 2017.

Mediekoncernen Egmont, der producerer tv, film, blade og bøger, gik tilbage i omsætning i 2017, men formåede alligevel at øge sit resultat før skat. Det oplyser Egmont i en pressemeddelelse.

Omsætningen faldt fra 11,6 milliarder i 2016 til 11,3 milliarder i 2017. Men samtidig steg resultatet før skat fra 523 millioner i 2016 til 582 millioner i 2017. Resultaterne i 2017 skyldes flere faktorer, lyder det i meddelelsen.

- Øgede seerandele for TV 2 i Norge, stærke filmproduktioner, godt reklamesalg, gode bladtitler i et marked med oplagsfald, et moderat biografår i Danmark og omkostninger til investeringer i vækstområder, skriver Egmont.

Egmont har tidligere meldt sig på banen som interesseret køber af danske TV2. Og der er en del penge sat til side til eventuelle opkøb.

- Egmonts egenkapital er 6,2 milliarder kroner, koncernen er gældfri, og der er således kapacitet til betydelige investeringer i udvikling og opkøb, lyder det i forbindelse med regnskabet.

Medregnes Egmonts delejede virksomheder, landede omsætningen dog på 13,5 milliarder kroner, hvilket var på niveau med året før.

Egmont har aktiviteter i 30 lande og 6200 ansatte. Mediekoncernen ejer blandt andet Nordisk Film, TV 2 i Norge, forlaget Lindhardt og Ringhof og Egmont Publishing, der udgiver mere end 700 magasiner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst