Medier: LeBron James forlænger med Lakers

LeBron James forlænger med Los Angeles Lakers for to sæsoner og scorer 523 millioner på kontrakten.

LeBron James har forlænget med Los Angeles Lakers frem til 2023.

LeBron James har forlænget med Los Angeles Lakers frem til 2023.

LOS ANGELES: Basketball-stjernen LeBron James forlænger sin kontrakt med den forsvarende NBA-mester, Los Angeles Lakers.

Dermed gælder hans kontrakt for yderligere to sæsoner - til og med sæsonen 2022/23.

Det skriver blandt andet nyhedsbureauet AFP og NBA.com.

Den nye aftale kommer til at indbringe LeBron James 85 millioner dollar svarende til 523 millioner kroner.

Det bekræfter stjernens agent, Rich Paul, men Lakers har endnu ikke bekræftet aftalen.

LeBron James, der fylder 36 år senere på måneden, havde i den foregående kontrakt udløb i sommeren 2022, men den sidste sæson var på option, så James kunne være fri i sommeren 2021.

LeBron James, der fylder 36 år senere på måneden, regnes som en af de bedste spillere nogensinde. Han er fire gange blevet kåret som året spiller i NBA og har været udtaget til All Star-kampen hvert år siden 2005.

Han er en af blot fire spillere, der har vundet NBA-titlen med tre forskellige klubber.

Han vandt med Miami Heat i 2012 og 2013, med Cleveland Cavaliers i 2016 og med Los Angeles Lakers i 2020. I alle finaler blev han kårets som den mest værdifulde spiller.

Han har desuden vundet OL-guld med USA to gange.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.