Medier: Messi er med på bænken i returen

Selv om Lionel Messi slet ikke er klar oven på sin skade, er han måske alligevel med i Barcelona-truppen.

Medier: Messi er med på bænken i returen

Ingen forventede, at Barcelonas Lionel Messi ville kunne nå at blive klar til onsdagens returopgør i Champions League, da han i sidste uge blev skadet i 2-2-opgøret mod Paris Saint-Germain.

De første prognoser efter forstrækningen i baglåret lød på et par ugers pause, men nu tyder det på, at den argentinske boldkunstner måske alligevel kan komme til at spille en lille rolle i returkampen.

Flere spanske medier spekulerer i, at Barcelona tager Messi med på bænken, selv om han ikke er helt ovenpå endnu.

Formålet er at have et ekstra våben i baghånden, hvis der skulle være brug for det i kampens slutning.

Selv giver Messi udtryk for, at genoptræningen foregår efter planen. Søndag skrev han på Twitter, at han gør alt, hvad han kan for at blive hurtigt klar.

- Jeg arbejder hårdt på at blive klar. Jeg har det meget godt, lød den positive besked på det sociale medie.

Der bliver formentlig først truffet en beslutning på selve kampdagen, hvor Messi skal skannes med ultralyd.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.