Udland

Medier: To skudt ved udstilling af profet-karikaturer i USA

To mænd er ifølge medier i Texas blevet skudt i forbindelse med en udstilling af Muhammed-tegninger.

Vidner afhøres, søndag aften i the Curtis Culwell Center i byen Garland i delstaten Texas. Foto: Nomaan Merchant/AP/POLFOTO

Vidner afhøres, søndag aften i the Curtis Culwell Center i byen Garland i delstaten Texas. Foto: Nomaan Merchant/AP/POLFOTO

To mænd er blevet skudt uden for en bygning i Texas, hvor karikaturtegninger af profeten Muhammed udstilles, oplyser politiets særenhed Swat til lokale medier.

Ifølge tv-stationen News 8 og avisen The Dallas Morning News blev mændene angiveligt skudt søndag eftermiddag lokal tid på en parkeringsplads i byen Garland, hvor der holdes en anti-islam-begivenhed.

Mændene havde muligvis sprængstoffer på sig, men dette er ikke endelig bekræftet.

En Walmart-butik i nærheden skulle yderligere være blevet evakueret af frygt for, at en tredje mistænkt befinder sig i forretningen med en håndgranat, rapporterer News 8.

Alle, der var til stede ved Muhammed-udstillingen, er blevet bedt om at søge dækning i bygningen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.