EMNER

Medierne bliver misbrugt

Et af de grundlæggende problemer i alle demokratier har været at fastsætte den stemmeberettigede kreds.

I oldtidens demokratier var det de fri mænd, som ejede samfundet og et af de væsentlige principper har været, at de stemmeberettigede var de fastboende, som gennem skatter havde ansvaret for samfundets økonomi. I Danmark har kommunerne ansvaret for langt den største del af det offentlige budget med fastlæggelse af udgifter, skatter og gældsforpligtelse mange år frem i tiden og det var derfor et helt usædvanligt brud på de gældende principper, da man for få år siden lod mennesker, med opholdstilladelse i landet efter mere end tre år, få stemmeret til kommunalvalgene. Fremskridtspartiet stemte dengang imod forslaget, som også er en nedvurdering af kommunalvalgene. Hertil er kommet et yderligere problemer, da mange af disse mennesker fra fremmede kulturer ikke forstår dansk og stemmer ud fra helt andre principper og anden baggrund end dem, der bør være gældende ved et kommunalvalg. At Dansk Folkeparti har benyttet den demokratiske ret til at rejse en debat om denne lovgivning, er altså både naturligt og berettiget. Sammenligner man med andre forhold, som til eksempel om borgere i Skagen skal stemme ved kommunevalg Bornholm, så kan alle se, det ville være urimeligt, men er der tale om en almen boligforening, er det så ikke rimeligt, om jeg som borger i samme kommune uden at være lejer i boligforeningen kan deltage i afstemninger i boligforeningen? Som borger i kommunen er jeg dog medansvarlig for økonomien i boligforeningen. I et demokrati er der helt klart tradition for afgrænsning af de stemmeberettigede. Samtidig har et af partiets folketingsmedlemmer reageret mod en professor Vagn Greve, som er citeret i medierne og rejst tvivl om samme professors fortsatte ansættelse. Som sædvanlig, når en eller anden professor udtaler sig om et eller andet, er udtalelserne i kraft af titlen blevet refereret i stor opsætning i samtlige landets medier. Det oplever vi gang på gang. Var hans indlæg blevet behandlet, som et almindeligt læserbrev, så ville det ikke virke så provokerende. Man kan sige, der her er taler om journalisternes misbrug af medierne i ønsket om at skabe sensationer, men helt givet er der et problem, som mange borgere føler. Vi ser problemerne indenfor alle medier, hvor folketingspolitikere dænger os til med deres indoktrinering gennem massefabrikerede læserbreve og når journalister næsten daglig optræder i tv med kollegiale interview, hvor de malker tomt vås ud af hoved på hinanden. Oftest chefredaktører fra de store blade, som Hans Engell, der vel mest er kendt som betonknuser og hans ballade i det konservative folkeparti eller Tøger Seifenfaden fra Politiken. Der er helt givet grundlag for en debat om misbruget af medierne og et misbrug, som står i grelt misforhold til borgernes mulighed for at komme til orde. Vi lever i et lille land, og journalisterne i en endnu mindre kreds, hvor titelsnobberi og kollegial sammenspisthed virker påfaldende og skadeligt for demokratiet.