Meditation gør dig lækker

Hvis meditation var en pille, som kunne give dig større indvendig ro, mindre stress, bedre kropsligt velvære og mere succes i arbejdslivet, ville du så tage den?

Arkivfoto.

Arkivfoto.

Meditation er en tilstand af indre ro, velvære og en følelse af at være komplet. Meditation er et pusterum fra dine tanker, fra dine bekymringer, fra dine spekulationer, fra dine overvejelser. Glem alt om Lotusstilling Meditation er ikke kun for nymoderne øko-hippiere, og du behøver strengt taget hverken sidde i Lotusstilling eller nyde duften af røgelse. Alt hvad du i første omgang behøver, er en stol og et roligt sted. Og så skal telefonen slukkes. For mange nybegyndere kan det være svært pludselig at sidder stille i flere minutter, kun med sig selv og sine egne tanker. Der er ingen "rigtig" måde at gøre det på og ingen "forkert" og hvor lang tid du bruger, er også helt op til dig selv. Meditation er individuelt og din helt egen sag. Mange bruger i starten 5-10 minutter og udvider langsomt. Jo, længere tid du har øvet, jo hurtigere vil du også kunne komme ind til den meditative tilstand. Du skal forberede dig på, at meditation er en proces der tager lang tid at udvikle. Til gengæld vil du med det samme mærke de positive gevinster af din praksis. Den nye forskning og meditation Kan meditation virkelig påvirke vores hjerne i en sådan grad, at vi kommer til af føle mere lykke, glæde og indre ro? Alle resultater viser ja! Glæde får vores hjerne til at yde bedre, og uanset hvilken aktivitet vi står overfor, vil vi være bedre til at udføre den, hvis vi er glade. En glad person er bedre til at skaffe sig et arbejde, bedre til at beholde det, har større produktivitet, større ydeevne, bliver opfattet som mere troværdig, som mere attraktiv og virker yngre. Efteråret og vinteren er oplagt til meditation Er du blevet nysgerrig og vil i gang med at meditere, findes der mange spændende og inspirerende bøger og cd'er med indtalte meditationer. Bedst af alt er dog af finde en instruktør der kan hjælpe dig i gang. Måske skal du starte helt fra begyndelsen, med at sidde i ro og fred med dig selv, 5-10 minutter dagligt, eventuelt til lidt roligt, behageligt musik, trække vejret dybt og roligt og bare være til stede i nuet og i dig selv.