EMNER

Medlemstallet hos Gøgsigs Pakhus’ støtteforening er faldende

Inge Hansen i samtale med maleren Anders Peter Kjærsgaard. Foto: Kurt Bering

Inge Hansen i samtale med maleren Anders Peter Kjærsgaard. Foto: Kurt Bering

SINDAL:Kulturhuset Gøgsigs Pakhus var oprindeligt et gammelt købmandspakhus. Det er opført omkring århundredeskiftet, og blev blandt andet brugt som kornlager og hestestald. Stalden er stadig bevaret som et minde fra fortiden. I 1986 stillede enkefru Jenny Gøgsig pakhuset kvit og frit til rådighed for kunstudstillingen, der var startet et par år tidligere i et andet pakhus i byen. Og da købmandsgården blev solgt til købmand Niels Holt, blev pakhuset stykket fra og solgt til Den selvejende Institution Gøgsigs Pakhus. Samtidig blev en støttekredsforening dannet. - Medlemstallet er faldende, og vi skal gerne have flere til at tegne sig som medlem, så aktiviteterne i huset kan føres videre. Nu vi er vi heldige at nogle vil føre Pakhusudstillingen videre og markere Sindal, og det får vi brug for, når vi kommer ind i den nye kommuner, siger Inge Hansen, formand for støtteforeningen. I de senere år har den gennemført flere arrangementer ved Open by Night, i efterårsferien eller før jul. Pakhuset har musik på programmet ved Open By Night i august.