Terrorisme

Medskyldig i død og lemlæstelse

Jeg anklager hermed nuværende og forhenværende politikere i Danmark og i det "gamle EU" for at være medskyldige i uskyldige menneskers død og lemlæstelse. Jeg tænker selvfølgelig på terroristernes udåd i Madrid og London.

Hvis politikerne ikke havde tilladt muslimsk masseindvandring kunne denne terror have været undgået. Bl.a. fordi der så ikke ville have været et utal af moskeer med mere eller mindre mystiske imamer, som ikke bryder sig om vores kristne kultur og levevis. Hvem ved, hvad de prædiker i moskeerne? Politikerne bekymrer sig i alt fald ikke om det. Når de lader autonome afbrænde både det danske og amerikanske flag, uden at det fører til afstraffelse af de ansvarlige, så kan alt ske. Iflg. TV 2's tekst tv 17. julisiger Tjekkiets præsident Vaclav Klaus, at "Vestens åbenhed overfor indvandring er en af hovedårsagerne til terrorisme i Vesten selv. Det er en tragisk fejltagelse, som den nuværende vestlige civilisation begår, siger han, og langer ud efter indvandringen til Vesten af andre kulturer". Tænk at man skal til Østeuropa for at finde en politiker med en reel og logisk tankegang!