Medvedev bekæmper korruption

Moskva: Ruslands nyindsatte præsident, Dmitrij Medvedev, har nedsat et nyt råd af eksperter, som skal komme med forslag til at bekæmpe den omfattende og stigende korruption i landet, skriver nyhedsbureauet Interfax. Korruption finder steder over alt i Rusland inden for det offentlige og i erhvervslivet, og Medvedev lovede under valgkampen i februar at gribe ind over for den. Rusland er et af de mest korrupte lande i verden. På Transparency Internationals liste over korrupte lande faldt Rusland fra nummer 123 til 141 i fjor. /ritzau/dpa