Udland

Medvedev: Ukraine skal betale for separatisternes gas

Der er lagt op til gasstrid, efter Ruslands premierminister kræver betaling fra Ukraine for gas til oprørere.

Ukraine må betale for de russiske gasleverancer til de oprørskontrollerede områder, mener den russiske premierminister, Dmitrij Medvedev.

- Ifølge de eksisterende kontraktlige forpligtelser skal Kijev betale for den russiske gas, skriver Medvedev på sin Facebook-side.

Udmeldingen højner risikoen for endnu en gasstrid i de sidste vintermåneder.

Torsdag begyndte den russiske gasgigant Gazprom at levere gas til de områder, der kontrolleres af de prorussiske separatister, efter at Ukraine lukkede for forsyningen.

Rusland betegnede torsdag gasleverancer til de separatistisk kontrollerede områder som humanitær hjælp.

Det statslige ukrainske gasselskab har sagt, at det ikke vil betale for de russiske leverancer til oprørsområderne.

Medvedev siger, at den betaling, Rusland har fået fra Ukraine, kun rækker til yderligere tre-fire dages gasleverancer, når man også medregner den gas, der leveres til separatisternes højborge Donetsk og Lugansk.

Rusland levere kun gas til Ukraine, hvis der er betalt for det på forhånd.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.