Megakendisser går fra hinanden efter 10 år

Skuespillerinden Gwyneth Paltrow og musikeren Chris Martin skal fremover ikke nævnes i sammenhæng. Ægteskabet er slut.

Ti års ægteskab og to børn. Det var var Coldplay-forsanger, Chris Martin, og skuespiller, Gwyneth Paltrow, nåede i fællesskab.

Men nu er forholdet mellem de to megakendisser slut. Det offentliggør parret i en fælles meddelelse på Paltrows blog på hjemmesiden goop.com.

- Det er med triste hjerter, at vi har taget beslutningen om at lade os separere, skriver parret i indlægget under overskriften "Conscious Uncoupling", der kan oversættes til "bevidst frakobling".

- Vi har arbejdet hårdt i over et år, noget af tiden i fællesskab, noget af tiden væk fra hinanden, for at se, hvad der var muligt for os, og vi er nået frem til beslutningen om at forblive fra hinanden, selv om vi elsker hinanden meget højt, fastslår de.

Der meldes ikke om konkrete årsager til ægteskabsforliset, men både Paltrow, 41, og Martin, 37, er travle stjerner med hver deres stormende karriere i musik- og filmindustrien.

Sammen har de børnene Apple, ni år, og Moses, syv år.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst