EMNER

Meget at leve op til

Venstre er Danmarks ældste og største parti.

Det vidner om, at Venstre har været i stand til at forny sig selv og at bevare befolkningens tillid gennem de mere end 100 år, der er gået, siden Venstre fremtvang systemskiftet i 1901 og kunne danne landets første regering på baggrund af Folketingets flertal. Og Anders Fogh Rasmussen har med sine snart fem år som Danmarks statsminister været den af historiens ti Venstre-statsministre, der længst har beklædt posten. Det markerer Venstre ved en konference, hvor historikere, erhvervsliv og fagbevægelse, journalister og politikere sammen skal tegner et billede af Venstres plads i Danmarks historie og fremtid. Det sker endda samtidig med, at diverse meningsmålinger - endnu engang - bekræfter, at befolkningen har større tillid til Venstre end Socialdemokratiet, når det handler om at sikre velfærdssamfundet for fremtidige generationer. Lige som Venstres svenske partifæller på samme baggrund netop har væltet et mangeårigt socialdemokratisk styre. For os er det ikke nogen tilfældighed. For Venstres stærke position i dansk politik er ikke kommet af sig selv - eller fordi Venstre har stillet vælgerne over for en gavebod af lette løsninger. Tværtimod. Venstres aktuelle styrke er resultatet af benhårdt arbejde. Og i modsætning til vores socialdemokratiske konkurrenter til Statsministeriet har Venstre historisk påtaget det hårde slid, når nationale kriser skabte frygt og usikkerhed om fremtiden. Sådan var det efter Første Verdenskrig, under 20’ernes internationale økonomiske krise, efter Anden Verdenskrig, da Grundloven skulle på plads i 1950erne, efter jordskredsvalget i 1970’erne, og generelt når socialdemokratiske regeringer opgav at styre økonomien - eller da vi med skattestop og ny valgfrihed skulle introducere en ny moderne velfærdsmodel i det danske samfund. Vi ved det, for vi har selv været engagerede i Venstres nordjyske arbejde, siden midten af 1980erne, hvor Venstre stod i spidsen for den økonomiske genopretningspolitik, da Socialdemokratiet senest havde kørt samfundet ud ”på afgrundens rand”, som tidl. finansminister Knud Heinesen (S) selv udtrykte det. For os er der stadig en afgrund til forskel på Venstre og Socialdemokratiet, når vi i disse dage ser S-formand Helle Thorning Schmidt feje advarsler fra Nationalbanken, velfærdskommissionen, de økonomiske vismænd - og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd! - til side for at love milliarder til højre og venstre på et tidspunkt, hvor økonomien er på kogepunktet og vi risikerer, at det ødelægger muligheden for at vi opnår fuld beskæftigelse. Det ville en Venstre-formand aldrig gøre. Vi ved, at økonomien skal hænge sammen, hvis vi skal have råd til at udvikle vores velfærdssamfund og sikre det for fremtiden. Især når vi også ved, at arbejdsstyrken bliver voldsomt mindre, og der samtidig bliver markant flere ældre at forsørge. Det kræver ansvarlighed at stå i spidsen for det danske samfund. I generationer har det ligeledes været Venstre, der har placeret Danmark internationalt og gjort verden omkring os til en del af den politiske dagsorden i Danmark. I mange perioder mens andre partier foretrak at lukke øjnene og holde sig for ørene. Tidl. statsminister Knud Kristensen (V) var den første, der krævede Danmark ind i NATO i 1948. Tidl. statsminister Erik Eriksen (V) var i 50erne den første partileder, der ville have Danmark med i EU. Det var udenrigsminister Poul Hartling (V) og Europaminister Poul Nyboe Andersen (V), der i 1970 forhandlede Danmarks optagelse i EU på plads. Tidl. udenrigs- og finansminister Henning Christophersen (V) stod i sine ti år som EU-kommissær og næstformand for EU-Kommissionen 1985-95 både fadder til etableringen af Det Indre Marked og indførelsen af den fælles mønt, Euroen. Lige som Uffe Ellemann-Jensen (V) i sin udenrigsministertid markant satte de ti nye østeuropæiske demokratiers optagelse i EU og NATO på dagsordenen - hvad der endelig blev sikret under Danmarks succesrige EU-formandskab under Anders Fogh Rasmussen. Derfor kan det heller ikke undre, at det netop blev under Fogh og VK-regeringen, at vi med velfærdsreformer og massive investeringer i uddannelse og forskning nu ruster Danmark - og Nordjylland - til den benhårde globale konkurrence, vi møder i fremtiden. Vi anerkender dermed behovet for en stærk offentlig sektor, hvorfor vi da også har afsat ekstra midler hertil - påstandene til trods. F.eks. er der i perioden fra 2006-2009 afsat næsten 3 mia. kr. til forbedringer i folkeskolen. Der er ikke bare meget at se tilbage på, når Venstre markerer den foreløbige regerings-rekord. Der bliver i sandhed også meget at leve op til for os andre og kommende generationer af Venstre-folk.