EMNER

Meget få lærlinge på praktik i udlandet

Siden 1992 har staten via PIU-ordningen givet tilskud til elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, der vælger praktikophold i udlandet, men det er et ganske få antal elever fra EUC Nord, som hvert år søger den mulighed.

- Jeg ved ikke hvorfor. Nogle år har vi 4-5 stykker, men næste gang har vi et noget højere tal end sædvanligt. Der skal i år 10 elever til Tyskland, oplyser PIU-koordinator Sonja Axelsen, EUC Nord. Der er to former for praktikophold. Enten som skoleudsendelser, hvor eleven ikke har en dansk praktikaftale eller som en udstationering fra en dansk virksomhed. På landsplan er den første mulighed den mest brugte, idet 77 procent af i alt 962 elever, som i 2006 søgte PIU-ordningen tog af sted til udlandet uden en dansk uddannelsesaftale. Flere til Tyskland i år - Vi har fra EUC Nord mulighed for at sende elever til Tyskland eller England som skoleophold. De skal være der i et helt år. men der er flere, der vælger at være der i to år, siger Sonja Axelsen, som om årsagen til at der denne gang er større interesse mener, at det kan have noget at gøre med, at elever i klassen trækker hinanden med. Hvor mange der tager på praktikophold som udstationering har hun ikke overblik over, men henviser til jobkonsulent Ole Berntson. - Det er mest fra den merkantile uddannelser, som jeg har med at gøre, at elever kommer ud på den måde. Det kan dreje sig om fra tre til syvotte elever om året. Der er meget få håndværkerlærlinge af sted. Jeg har set lister med enkelte tømrer- og snedkerlærlinge, der har været på ophold i Norge, oplyser han. Tilskud til praktikophold i udlandet gælder EU-landene samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein samt fra august 2007 også oversøiske lande som Australien. - De fleste tager det som en oplevelse og for at lære sproget bedre, tilføjer Ole Berntson. poul.christoffersen@nordjyske.dk