EMNER

Meget lidt hærværk

BRØNDERSLEV:Brønderslev Kommunes vejafdeling havde et meget nemt nytår. Der var nærmest ingen hærværk, og vejene var fine og tørre, så der skulle heller ikke saltes. - Det var så koldt, at det var småt med nytårsløjerne - vi har haft mindre hærværk end i mange år. I Østergade og ved Øster Brønderslev Centralskole var nogle skilte væltet. Selv om det er lidt træls at skulle ud og rejse dem igen, så er det meget nemt nu om dage, for der er en fjeder inden i skiltene for neden, forklarer vejformand Finn Bjerning. Alle kommunale skilte med "Påbudt kørebane" er lavet med fjeder, fordi de er mest udsatte. - Det er en dyr løsning - til gengæld slipper vi for at starte forfra med ny beton eller brosten og nyt skilt, når nogen hænger sig i skiltene. De bliver bare lidt skæve og kan rettes igen. Økonomisk var det således et billigt årsskifte for kommune-kassen og dermed for borgerne. dving

Forsiden