Meget mere end et fjumreår

Den fagligt dygtige, kreative og fleksible medarbejder eller studerende skabes ofte på en højskole. Derfor er det meget forkert at tale om at et ophold på en højskole er at fjumre. Det indser heldigvis flere og flere unge.

På højskolerne er der plads til forskellighed.Det er vel nærmest et krav til højskoleformen. Der er tid til at prøve sig selv af menneskeligt og fagligt. Det er netop en del af dannelsesbegrebet, der er så centralt i både historiens og nutidens højskole. Det at være et dannet menneske handler jo om at blive sig selv og være sig selv. Dannelsen er blevet fint defineret af Chresten Sloth Christensen, skoledirektør i Skagen: At besidde dannelse er at være og ikke at have. At forestille sig, at dannelse er at have, er det samme som at definere mennesket som "Jeg er lig med det, jeg har og det, jeg forbruger". Faren for at definere dannelse som at have er overhængende i et samfund, hvis eneste værdi tilsyneladende er den materielle. Hertil kommer, at man kan dele det, man har, med andre, hvilket er et yderst smukt menneskeligt træk, mens det, man er, ikke kan deles! Til gengæld giver bevidstheden om, hvem man er og det at være sig selv det bedste afsæt for at være noget - for sin næste. Dannelse har som begreb og teori intet med videnskab at skaffe, men handler derimod om det komplekse i at være menneske, om relationen mellem den enkelte og de andre samt mellem menneske og samfund. Dannelse er således ikke noget, der kan måles i karakterskalaer. Den herskende politiske klasse har ellers meget travlt med at måle og at veje alt. Det gør muligvis samfundet mere effektivt på kort sigt, men det gør det ikke nødvendigvis mere menneskeligt og det er måske det de unge igen er begyndt at indse. Vi modtager på Vrå Højskole mange unge, der lever i det, den tyske filosof og pædagog Thomas Ziehe kalder ”Eigen Welt”. Unge mennesker, der ser verden, som en verden, der kun omfatter deres egne få interesser. Fortegnet vil de på et historisk spørgsmål svare: ”Det var før min tid så det interesserer mig ikke”. Med eksistentiel vejledning og tæt omgang med andre unge, så er dannelsen i centrum på højskolerne. Højskolerne er med til at nedbryde denne Eigen Welt-kultur og gøre de unge mere bevidste om sammenhænge og forskelligheder mellem mennesker. Bevidstheden om forskellighed er også med til at gøre de unge mere bevidste om sig selv. Eller som Søren Kirkegård siger det: ”Jo mere Bevidsthed, jo mere Selv”. Mange politikere taler ofte om det demokrati vi har! Jeg har altid synes at den formulering er forkert. Noget man har, tager man for givet og bekymrer sig ikke nødvendigvis om det. Det er den opfattelse der har fået alt for mange til afstå fra at benytte sig af de demokratiske muligheder vi har i vores samfund. ”Demokrati er ikke noget vi har, det er noget vi skal leve i” . siger Sokrates. Det må være vigtigt at huske på, for ellers får politikere med deres spindoktorere alt for let spil. Folket mister samfundsfornemmelse og bliver egoister. Med samfundsfornemmelsen mener jeg ikke bare det danske samfund, men de, eller det, samfund der udgøres af alle mennesker på denne jord. Vi får i efteråret 15 nepalesiske elever. Jeg glæder mig til at lære dem dansk, men jeg glæder mig ikke mindre til at høre deres version af at gå fra enevælde til demokrati. ”Vi kan ikke huske hvad vi har lært, men vi glemmer det aldrig”, var en gang Vrå Højskoles slogan. Måske var det dannelsen, de dengang tænkte på. Hvem kan definere, hvad det er, der præcist har præget ens liv. Men det er ikke nok i dag. Nu hedder det i Vrå ”lyst til at lære”, med en høj faglighed på vores linier og dannelse som mål. Altså en balance som de officielle uddannelsesinstitutioner ikke nødvendigvis har inkorporeret. Vi kan give chancen for videre udviklingen som menneske og vi kan give dem der ikke tog i mod første gang i folkeskolen den anden chance. Det vil gøre, at vi kan videreføre vores samfund med mennesker der også er faglig dygtige, kreative og fleksible medarbejdere. Hvis vi vil have alle med må vi igen spørge: ”Er lyset for de lærte blot?” Lad dog de nysgerrige eller rodløse få lov til at fæste rod. Højskolerne har som mål ikke blot at ramme det overfladiske, vertikale, faglige. Vi vil og kan også nå det horisontale, det dybere i mennesket. Derfor er vi vigtige for, ikke blot det danske arbejdsmarked, men for det danske samfund som helhed.