Lokalpolitik

Meget mere end et oprør - fakta om Slow City

SÆBY:Slow City er grundlagt i Italien og handler om at sikre små byer med under 50.000 indbyggere mod følgevirkningerne af globaliseringen og internationaliseringen. Midlet er at satse på kvalitet, et bæredygtigt miljø og tid til eftertanke. Det fortæller arkitekt Jørgen Møller, der er lektor på Aalborg Universitet. Initiativet er en udløber ¿Slow Food-bevægelsen¿, som blev grundlagt i 1986 som en reaktion mod planerne om at placere en McDonalds-restaurant ved den Spanske Trappe i Rom. Slow Food-bevægelsens mantra var og er simpelt: ¿Sæt farten ned, forfør smagsløgene med duft og glæd maven med andet end cheeseburgere og soft drinks¿. Slow City handler om at udbrede disse principper til mere end blot mad. - Det overordnede formål er at gøre ¿oprør¿ mod globaliseringens ødelæggelse og udviskning af alle regionale og lokale forskelle i de fysiske rammer, samt indkøbs- og madkulturen, hvor de samme internationale butiks- og fødevarekæder efterhånden dominerer, fortæller Jørgen Møller. Initiativet til bevægelsen kom fra borgmester Paolo Santurnini i den lille italienske by Greve i 1996. Jørgen Møller siger, at Slow City-bevægelsen ikke blot er endnu et koncept for en nostalgisk, bevarende byplanlægning, men en langt bredere funderet bevægelse, som ønsker at skabe rammerne for det gode, langsomme liv, hvor der er plads til eftertanke, bæredygtigt miljø, kvalitet, regionalitet og lokalitet i madkulturen, musikkulturen og bygningskulturen. - Vi ønsker at redde vore byers sjæl, vores traditioner og historie, som borgmester Santurnini mere malende har udtrykt det. I de byer, som tilslutter sig bevægelsen, skal bystyret arbejde for, at planlægningen og den efterfølgende udvikling satser på at gøre byen (bymidten) til et bedre sted at være, fri for kørende biler, fortovsparkering, store parkeringspladser, bilos og trafikstøj og fri for neonreklamer, skilteskove og hæslige facadebaldakiner. Samtidig skal der kæmpes for at bevare den middelalderlige gade- og torvestruktur, med en blanding af boliger og småvirksomheder, restauranter og torve- og markedshandel, hvor der produceres og sælges lokale og regionale produkter, herunder også fødevarer. Slow City påbyder også en indsats for at bevare den ældre/gamle bygningsmasse, forbud mod byggerier uden rødder i den lokale og regionale byggeskik samt flere cykelstier, bedre forhold for legende børn, fodgængere og flere grønne områder, og at man udviser klassisk gæstevenskab og tager ordentlig mod byens gæster. Slow-City-bevægelsen bygger på en certificeringsordning, hvor en ekspertgruppe tager stilling til, om en given by opfylder en lang række betingelser. Efterfølgende overvåger ekspertgruppen, om byen også efterlever kravene for stadig at være certificeret. Oplysningerne i denne artikel er hentet i Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkolog. Jørgen Møllers artikel om Slow City-konceptet kan læses i sin fulde længde på www.fbbb.dk/Default.asp?ID=1000