Meget mere end skole for børn

Skoledagen er forlængst forbi, og alligevel er der liv og aktivitet på Sydthy Friskole, selv om det er en almindelig torsdag. I køkkenet er herrekokkene i sving med at lave tarteletter og hamburgerryg med flødekartofler og grønsager. Herrekokkene består af nuværende og tidligere forældre - og de er ved at gøre klar til fællesspisning. Der er ingen tilmelding, men børn og voksne kommer, hvis de kan - og der plejer at være nok. Fællesspisning og rengøring Fællesspisningen finder sted fire-seks gange om året og er en af de aktiviteter, der kendetegner fællesskabet på den 35 år gamle friskole. Forældremøder, veteranklub (for tidligere forældre), vinsmagning, højskoledage, redekassebyg, arbejdslørdage og rengøringstjans er eksempler på andre temaer for sammenkomster. - Der er ikke nogen, der kan sige, at de penge, vi sparer ved at gøre noget af arbejdet selv, ikke er godt tjent, siger Anders Hargaard - om rengøringstjansen, der foregår på hold, så hver person gør rent fire-fem gange om året. Det her med at tage del i fællesskabet, uanset om det er arbejdsopgaver eller fest, er kernen i friskolelivet. - Det fungerer bedst, hvis alle bidrager, men det er helt ok, hvis der er nogle tidspunkter, hvor man har svært ved at have tid. Men hvis man i det hele taget har svært ved at se sig selv som en del af fællesskabet, så er det nok en klods om benet. Man skal mærke, at det er det rigtige at være på en friskole, ellers fungerer det ikke, siger Anders Hargaard, Vibberstoft. Gik selv i folkeskole Anders Hargaard har selv som barn gået i Villerslev Skole, og hans kone, Joan Löhning, arbejder i dag på Snedsted Skole. De har altså ikke fået friskolelivet ind med modermælken, men fik kontakt med skolen i Visby, da det ældste barn kom i børnehaven Muslingen, der ligger på samme adresse. - Det miljø, vi mødte her - vi så, hvordan de store hjalp de små - det kendte jeg ikke fra min tid i folkeskolen. Anders' og Joans børn er nu ved at være store - Martha Louise (14), Laust Emil (12) og Emma Katrine (10) - og Anders har siddet i friskolens bestyrelse gennem otte år. Alligevel er det en foranderlig proces. - Jeg bliver ikke færdig med at lære at være friskoleforældre, før jeg har det sidste barn ude. Løbende dialog Anders Hargaard synes, det er et privilegium som forældre at have indflydelse på sit barns skolegang. Men det kræver løbende dialog mellem bestyrelsen og lærergruppen. - Vi skal sørge for at udvikle os hele tiden og forholde os til, at vi er et alternativ til folkeskolen. Hvis vi ikke tilpasser os de krav, som moderne familier stiller - i respekt for værdigrundlaget - så har vi ingen kunder i butikken, fastslår han. Skolen havde for fire-fem år siden over 60 elever, men så gik nogle store årgange ud, og der kom der et brud, hvor nogle forældre trak deres børn ud. Elevtallet blev næsten halveret. - Det var en træls tid, konstaterer Anders Hargaard. Siden blev Helle Søndergaard ansat som leder, og skolens elevtal er nu oppe på 43. Eleverne kommer fra et større opland. Hurup, Bedsted, Koldby, Boddum, Vestervig - og endda længere væk. Helt fra Thyholm - En familie kommer helt fra Thyholm og har været med i snart tyve år. Når man kan formå at fastholde det, så er det nok ikke helt tosset, hvad vi laver, siger Anders Hargaard. Helle Søndergaard begyndte som leder af Muslingen for 16 år siden og er nu "direktøren for det hele". - Det er guld værd at have en leder, der kender skolen ud og ind og værner om værdigrundlaget, siger Anders Hargaard. Skolen lægger lige stor vægt på arbejdet med hoved, hånd og hjerte. De faglige kundskaber skal have lige så stor betydning som de kreative udfoldelser og personlig udvikling - respekt og ansvar for andre og sig selv. Hele mennesker - Det væsentlige for os som forældre er, at vi får nogle hele mennesker ud af skolen. Mennesker, der har nogle kompetencer, der gør, at de kan klare de sociale krav, og at de får lært at respektere kammerater og voksne. Derfor er det ikke uvæsentligt, at børnene ser forældrene deltage i skolekredsens liv. - De ser os som rollemodeller.