Meget på spil

Landbruget har de seneste 25 år mere end halveret kvælstofudledningen. En yderligere reduktion, som regeringen nu lægger op til, vil have drastiske konsekvenser for erhvervet, for vækstmulighederne og beskæftigelsen i mange lokalsamfund.

Løsningen er heller ikke den rette. Fagfolk fortæller nu, at kun to pct. af de kvælstofmængder, der tilføres de danske farvande kommer fra dansk landbrug, og vi får at vide, at den årlige tilførsel af kvælstof fra Nordsøen gennem Thyborøn kanal er på godt 15.000 tons N om året. Det må give stof til eftertanke. Limfjorden er det vandområde, hvor der ifølge vandplanerne skal iværksættes den største og mest omfattende miljøindsats, der endnu er set her i landet. Oplandet til fjorden udgør omkring 20 pct. af Danmarks areal og landbrugsproduktion. Så der er rigtigt meget, der er på spil - ikke blot for alle, der bor og lever i Limfjordsregionen. Løsningen på, hvordan man kan få skabt gode økologiske forhold i fjorden blev for 3 år siden nøje beskrevet i en faglig rapport fra DMU/DHI, hvor fagfolk konkluderede, at genetablering af stenrev er løsningen på problemerne i Limfjorden. Et stenrev på blot 2 km2 i Limfjorden har en effekt svarende til, at man reducerer N-afstrømningen fra oplandet med mellem 800 og 1000 ton N om året - altså dobbelt så meget N, som man planlægger fjernet i kraft af de vådområder, der for et beløb på godt 300 mill .kr. planlægges etableret i Limfjordsoplandet - og vel at mærke til en lavere pris pr. kg. N end den pris, der er udmeldt for vådområderne. Genetableringen af blot 2 x 2 km2 stenrev, der i tidens løb er blevet fjernet i Limfjorden, betyder så meget, at alle krav til landbruget kunne nulstilles. Man behøver altså ikke - som miljøministeren har planer om, at trække tæppet væk under regionens landbrugsproduktion og dens mange tusinde arbejdspladser. I Limfjordskommunerne, hos befolkningen og de mange tusinde, der er beskæftiget i kraft af regionens landbrugsproduktion, vil man sikkert hilse nytænkning og billigere løsninger velkommen. Det bedste ved stenrev er, at man ikke blot redder fjorden, men også landbruget, væksten og beskæftigelsen i store dele af den nordjyske region! Så hvorfor sker der så ikke noget, når løsningen er helt i tråd med Limfjordsrådets anbefalinger? Siden 2007 har Limfjordsrådet, med 18 kommuner bag sig, haft fokus på genetablering af stenrev i Limfjorden. Det har rådet stadig væk, og det ved miljøministeren udmærket godt! Ministeren ved også udmærket, at Limfjordsrådet ønsker målrettede og skræddersyede tiltag frem for generel regulering. Og ministeren ved, at mest miljø for pengene er et nøgleord for Limfjordsrådet. Det er ønsker, forslag og anbefalinger, der alle peger på stenrev som løsningsmodel for Limfjorden, men initiativet er syltet i et udvalg på Slotsholmen i København. Ministeren kan vel ikke blive ved med at sidde saglige og vækstfremmende løsninger overhørig - eller kan hun?