Redningsvæsen

Meget standhaftig brand

Det tog beredskabet adskillige timer at slukke en brand ved Mou.

Beredskabscenter Aalborg er netop blevet færdige med at slukke en spagnumbrand ved Mou. På en mark, hvor der skrabes spagnum, gik der ild i en større dynge, og det kræver enorme mængder vand at få en spagnumbrand helt slukket. Derfor arbejdede brandfolk på stedet fra ved halv-otte tiden onsdag morgen og til ved 11-tiden, hvor branden var endeligt slukket. Der var ikke på noget tidspunkt risiko for, at branden skulle angribe bygninger eller maskiner på stedet.