Meget tæt på katastrofen

USA 8. september 2002 08:00

Vi var i USA i dagene omkring 11. september for at besøge vores søn, der bor i Baltimore, kun ca. tre timers bilkørsel syd for New York. Lørdag morgen 8. september kørte vi alle tre i bil til New York, hvor vi ville tilbringe weekenden, og vi havde tilfældigvis via internettet booked en overnatning på Millenium Hilton, hvor vi skulle bo på øverste etage i ca. 200 meters højde. Hotellet lå nærmest klinet op ad WTC's tvillingetårne, som fik det kæmpemæssige hotel til at ligne en dværg. Millenium Hilton fik nogle skrammer, men slap ellers på mirakuløs vis næsten uskadt fra katastrofen. Lørdag aften var vi oppe på toppen af Empire State Building og så Manhattan by night. Et imponerende skue med de to tvillingetårne som den altdominerende silhuet. Søndag formiddag tog vi elevatoren de godt 400 meter op på toppen af WTC, præcis 47 timer før det nordlige tårn blev ramt. Vi talte dengang meget om, hvad der mon ville ske, hvis tårnene af en eller anden grund kollapsede med så mange skyskrabere i umiddelbar nærhed. Vi forlod New York søndag eftermiddag med billedet af de to kæmpetårne i baggrunden, da vi satte kursen sydpå tilbage til Baltimore. Tirsdag morgen ringede vores søn fra sin arbejdsplads og bad os om at tænde for fjernsynet. Vi oplevede herefter sammen med resten af verdens befolkning den tragedie, der nu udspillede sig. Begivenhederne var sammenfaldende med et dødsfald i den nærmeste familie, som vi kun et døgn før havde fået besked om. Da al flyvning var indstillet i USA i adskillige dage, var vi forhindret i at komme hjem i tide til begravelsen, selv om det umiddelbart forinden var Iykkedes os at lave en ombookning. Fredagen var udnævnt til National Prayer Day. Vi deltog i en kirkehandling, og det var en meget smuk og bevægende gudstjeneste, hvor alle kirkegængere sang, som om de var i et kor. På denne måde delte vi vores sorg ved tabet hjemme i Danmark med Amerikanernes sorg. Vi vil aldrig kunne høre "Amazing Grace" spillet uden at mindes den dag. Det skal nævnes, at vi også var i Pentagon nogle få dage forinden. Flere amerikanere kaldte os med galgenhumor "Prime Suspects". Man var dybt påvirket af tragedien, men bevarede alligevel roen og sammenholdet, krydret med barsk humor. De tragiske begivenheder, som alle fandt sted inden for en meget kort periode, gør tilsammen, at 11. september for os aldrig vil blive glemt. Det had, vi følte imod disse terrorister og deres ligemænd, er nu vendt til foragt. Verdensbilledet har ændret sig, og bliver aldrig som før.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...