Mejerier

Mejeri spildte syre i kloakken

Fredag eftermiddag kom Nørager Mejeri ved et uheld til at spilde 1000 liter salpetersyre og 1000 liter myresyre ned i kloaksystemet.

- De kom til at påkøre de her tanke inde på mejeriet, og så begyndte de at lække. Det er kun én ting, der hjælper i den slags tilfælde: fortynding, fortynding, fortynding, fortæller vagtchef Bent Højgaard, Nordjyllands Politi. Derfor sendte brandvæsenet flere tankvogne til Nørager for at pøse vand ned i kloakken. - Vi ringede også for at advare de nærliggende dambrugsejere, siger vagtchefen, som glæder sig over, at der så vidt vides ikke kom personer til skade ved miljøuheldet. Politiet blev alarmeret kl. 15.22 fredag.