Fodbold

Mejerilukninger koster Arla dyrt

} ÅRHUS:Meget betydelige omkostninger til mejerilukninger betød, at Arla Foods UK plc - der er Arlas store datterselskab i Storbritannien - i sine første 18 måneder fik et underskud på 18 millioner kroner. Selskabet havde en omsætning på 1,8 milliarder kroner og fik et resultat af den primære drift på 547 millioner kroner, oplyste Arla tirsdag. Resultatet af den primære drift ligger dog på niveau med det forventede, og samtidig regner Arlas britiske formand, Sir David Naish, med, at mejeriselskabet allerede næste år vil kunne høste gevinsten efter fusionen med Express Dairies. 18-måneders regnskabet viser udgifter ved lukninger af mejerianlæg på cirka 375 millioner kroner, og rationaliseringsbølgen fortsætter næste år med lukninger af anlæg i Ruislip og Newcastle. /ritzau/