Mejerist: Derfor er jeg uskyldig

- Ja, Nordjyllands Politi bankede på og fortalte, at jeg var sigtet og havde sigtedes rettigheder. Men jeg føler mig ikke særlig skyldig, siger mejeriejer Niels Henrik Lindhardt, Aabybro Mejeri, som producerer smør og iscreme.

Alligevel er intet sket endnu, og det er han utilfreds med.

- Min advokat har rykket mange gange for svar. Jeg vil gerne have den sag afgjort, så jeg ved, om jeg har gjort noget meget kriminelt, eller om det ikke er spor kriminelt, siger han.

Energitæt - et ulovligt ord

Årsagen til, at mejeristen er i fedtefadet, er en konflikt om en ernæringsanprisning, som findes på et af mejeriets isprodukter, som markedsføres som Ryaa Is - opkaldt efter åen og landsbyen ikke langt fra mejeriet.

”Ryaa Is Energitæt”, hedder isproduktet, som markedsføres til plejehjem og hospitaler og i øvrigt findes på konsummarkedet, og det har han fået myndighedernes ordre til at lave om, for ordet ”energitæt” er ikke nogen lovlig anprisning.

- Jeg vidste ikke, hvad man skulle kalde en is, som var til småtspisende patienter, der var underernærede. Men Rigshospitalet fortalte mig, at energitæt var det rigtige ord. Derfor hedder det energitæt, siger Niels Henrik Lindhardt.

Og måske var det aldrig blevet en politisag, hvis mejeriet i 2004 kunne registrere navnet som et varemærke. Det tillod Patent- og Varemærkestyrelsen ikke.

- Energitæt var et almindeligt brugt ord, og det kunne man ikke registrere som varemærke, fik vi at vide.

Ikke behov for fedekure?

Siden 2006 har en udtømmende positivliste angivet, hvilke anprisninger som er lovlige at benytte i EU-lande. Energitæt er ikke iblandt, og der findes heller ikke et synonym til ordet ”energitæt” på den liste, som kan benyttes i stedet for og med samme betydning. Beslutningstagerne i Bruxelles har tilsyneladende ikke forestillet sig, at der var behov for en anprisning af fødevarer, som feder folk op i stedet for at slanke dem.

At sådan en forordning eksisterer, kan Niels Henrik Lindhardt ikke løbe fra. Til gengæld mener han, at staten fuldstændig overser, at EU-forordningen har en overgangsbestemmelse, som gør det lovligt at se bort fra reglerne, hvis produktets etikette fandtes før 2005, og det mener Aabybro-mejeristen, at han kan dokumentere.

Hjerteblod og principsag

- Den første avisartikel, hvor produktet bliver nævnt, var i Børsen i 2003, og det er nævnt i kontrolrapporter fra 2001 og 2002. Så det er sjovt, at der pludselig skal komme sådan en regel fra EU, der vil bestemme, hvad jeg må kalde mine produkter, siger han.

Rent teknisk ville det være nemt for Niels Henrik Lindhardt at fjerne etiketten og forsyne sin fede is med en ny. Men så frygter han, at store multinationale aktører vil udnytte anledningen til at tromle ham ned på markedet.

- Og hvis de stjæler det fra mig, så går jeg psykisk ned, siger Niels Henrik Lindhardt, som ikke har overblik over sagens økonomiske konsekvenser. Han siger, at sagen er hjerteblod for ham.

- Jeg gør det, om jeg så skal bruge resten af mine sparepenge, for jeg har brugt 15 af mit livs bedste år på at udvikle denne is til syge og svage mennesker. Det er som at have et barn, man kalder Jørgen, og så kommer myndighederne til hans konfirmation og siger ”for katten, du må da ikke kalde ham Jørgen!”