Mejetærsker blev reddet fra flammerne

Fredag udbrød der ild på en mark tæt ved Vodskov

Susie Skov
Foto: Jan Pedersen
Ildebrand 20. juli 2018 15:16 - Opdateret 20. juli 2018 17:55

VODSKOV: Fredag klokken 14.01 lød alarmen hos Nordjyllands Beredskab, efter der var opstået en markbrand på Højrimmenvej ved Vodskov.

- Der var ild i noget halm. Landmanden og hans hjælpere fik kørt en mejetærsker væk fra ilden, og forsøgte selv at slukke med pulverslukkere, men det hjalp ikke tilstrækkeligt, fortæller indsatsleder René Kærup fra Nordjyllands Beredskab i Aalborg.

Susie Skov
Foto: Jan Pedersen

Det område af marken, der var ild i, ligger op mod en skråning og et dige.

- Derfor har det ligget i skygge for solen. Desuden lavede landmanden et brandbælte, og det hjalp, oplyser indsatslederen

Cirka 500-600 kvadratmeter nåede at gå op i røg.

Susie Skov
Foto: Jan Pedersen

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...