Brovst

Mejlby/Haverslev HS2 vandt igen

Mejlby/Haverslev KFUM`s IF serie 2 herrer havde i weekenden besøg af Vognsild/ Østrup.

Det blev knap så stor en sejr, som i de første kampe, men alligevel en komfortabel en på 32-26 efter en meget lige første halvleg. Der var mange gode frispilninger til streg og fløj. I anden halvleg dækkede Mejlby/Haverslev højt på fløjene og det gav nogle hurtige opløb til hjemmeholdet. Jesper Holmgaard spillede en god kamp, og målscorer blev Michel Nørmølle 11 mål, Jesper Holmgaard 9, Kristian Poulsen og Niels Peter Thomassen hver 4, Jacob Strårup 3, og Simon Kjær 1. Næste kamp er på udebane mod Gedsted. Øvrige resultater blev Herre serie 3 mod Sortebakken 11-23, Dame serie 3 -Vognsild/Østrup 7-7, U-10DR C -Sortebakken 7-22, U-10DR B - Sortebakken 13-13, U-10PIC Blære/Hornum 0-11, U-12PI C- Skovsgård/Brovst 6-3.