EMNER

Melder hus forbi

Modtagestation Vendsyssel spænder livremmen ind efter kritik

- Vi spænder livremmen det ind, vi kan. Det siger formand for Modtagestation Vendsyssel, Bruno Müller, Frederikshavn, (S), i en kommentar til den kritik, Brønderslevs borgmester Lene Hansen (S) er kommet med omkring de stigende udgifter til Modtagestation Vendsyssel. - Vore udgifter er steget med 1,8 procent, og det er mindre end den almindelige prisfremskrivning, bemærker Bruno Müller. - Godt nok har vi haft en ekstra udgift til administration, men det modsvares af et fald på driftsudgifterne. Bruno Müller understreger, at der hele tiden kommer nye opgaver fra statens side. - Og jeg kan kun sige, at udgifterne vil stige. Nu skal kommuner i gang med at renovere skoler og boligforeninger renovere boliger fra 1955-1977, hvor der blev benyttet pcb i tætningsmasser, som skal deponeres. Her lægger Bruno Müller op til et samarbejde mellem AVV, AVØ og Modtagestation Vendsyssel. Bruno Müller undrer sig over, at Lene Hansen ikke har diskuteret sagen med Ole Bruun (S), der er i bestyrelsen for Modtagestation Vendsyssel.