Mellem lemminger og delfiner

Ud for Egyptens nye og mest mondæne by finder vi livet. I det blågrønne Det Røde Hav, hvor selv en amatør hævdes at kunne finde 100 forskellige koraller

Truede dyrearter 4. januar 2003 07:00

Som lemminger kaster turisterne sig ud fra skibet. Ned i det blågrønne hav, hvor der er en mangfoldighed af vidunderlige fisk og så mange forskellige koraller, at det hævdes, at selv en amatør kan finde 100 forskellige slags. Det er delfiner, der er genstand for den hovedkulse interesse herude på Det Røde Hav halvanden times sejllads ud fra El Gouna, den nye, fashionable by, der er skudt op 20 km. nord fra Hurghada næsten lige så hurtigt, som delfinerne pludselig viste sig for skippers øjne i det fjerne. Hurtigt fik han sat fart på båden, og så er vi der. Midt iblandt delfinerne. 25-26 af slagsen, som ikke lader sig forstyrre mere, end at de fortsætter, hvad der for os ser ud som den muntreste leg. De er snart på den ene side af båden. Snart på den anden, og bliver ufortrødent hos os, selv efter at en hale af ellers solbadende turister har iført sig snorkling- og dykkerudstyr og er sprunget i havet, hvor de ophidsede af begejstring forsøger at svømme sig ind på livet af delfinerne. I agterstavn hvor der er udsigt til alle sider, står vi tilbageværende og kæmper en lige så desperat kamp for at indfange delfinerne i kameraet. Næppe har vi fået øje på halen af tre-fem-syv delfiner, før de er helt oppe og nede under vandet igen. Hurtigt indser vi, at vi snarere må nyde synet af delfinerne ved det blotte øje end forsøge at indfange dem i kameraets. Det er ikke hver dag, at delfiner i det antal viser sig her i koralrevet. Og bliver i en lille times tid med ivrigt snorklende turister om sig. Hverken skipper eller dykkerinstruktører formår da heller at skjule deres begejstring, selv om de hævder, at de tit ser delfiner, når de sejler ud med turister udstyret med snorkler og svømmefødder. Iltmaske, regulator og blybælte. Inde på land løber nyheden om de mange delfiner da også som en løbeild, da vi tilbage til hotellet ved 17. 30 tiden. Nydelig kulisse Da er skumringen for længst gået over i mørke, der omslutter de mondæne, luksuriøse ferieboliger i nubisk stil i hvidt, okker og pastelfarver, bygget på halvøer og øer sirligt forbundet med nydelige broer. El Gouna er Egyptens mest luksuriøse ferieby og tager sig umiddelbart fascinerende flot ud. Helt anderledes end den slidte men pulserende Hurghada, som der dagligt er jævnlig busforbindelse til. Oven i købet er El Gouna tæt beplantet og rummer tillige en 18-hullers golfbane. En ny marina med plads til 126 både, der får flere af bådene i Monaco til at blegne i størrelse, et privathospital og en international skole er der også foruden et større antal restauranter og butikker med eksklusive varer. Alt sammen i skærende kontrast til den golde ørken, som byen er omsluttet af – og som også rådede, hvor El Gouna ligger, indtil for bare 11 år siden. Men Samih Sawiris, en cairensk mangemillionær delvist uddannet i Tyskland, faldt for området og den tæt ved liggende naturskabte lagune, da han for 15 år siden blev sejlet ud fra Hurghada af lokale fiskere. Og dét i en grad, at han besluttede sig for at bygge ferieboliger til sig selv, familie og venner. Myndighederne gav deres accept under forudsætning af, at Samih Sawiris samtidig udviklede et område for turisme. Og det er ikke alene forklaringen på El Gounas tilblivelse men også på den overdådighed, der på overfladen præger området og de godt 1000 sommervillaer, hvoraf de fleste, af dem som er solgt, er ejet af Egyptens overklasse og velhavende arabere i øvrigt. Men netop den kendsgerning, at hovedparten af husejerne bor et helt andet sted, langt fra El Gouna det meste af året, bidrager til oplevelsen af, at bag den mondæne facade er kun en tom kulisse. Lige så blottet for stemning og atmosfære som det mondæne strøg i byens indre. For også hotellerne er så langt fra fyldte. Tillid til morgendagen Det forklares med, at salget af El Gouna er i sin vorden. Paradoksalt nok er egypterne alligevel i gang med at udvide hotelkapaciteten. Der kommer en ny dag i morgen, synes forventningen. Tilliden til morgendagen, tilliden til at danske turister ikke længer lader sig skræmme af 11. september i fjor men igen vil ud i verden – og gerne til Egypten, hvor der er solgaranti, er også gryende hos Star Tour, der for tredje sæson i træk, og som det eneste danske selskab iøvrigt sender turister til El Gouna. Faktisk hele 25 procent af dem, der vælger Egypten som rejsemål. Hovedparten rejser fortsat til Hurghada, men siden 26. december, efter en pause på syv-otte år, sender rejseselskabet igen danskere til Sharm el Sheikh på Sinai-halvøen. Der er to timers sejllads fra Hurghada tværs over Det Røde Hav i en ny, moderne og norsk bygget katamaran. Egypterne er begyndt at indse, at de ikke uhæmmet kan sætte priserne i vejret men tværtimod må sætte dem lidt ned, fremhæver Lars Jørgensen, communications manager hos Star Tour, oven på 2002, da selskabet sendte 15-20 procent færre turister til Egypten end forventet. Er den polerede El Gouna blottet for spor efter Ramses og andre af oldtidens store faraoer, ja, af spor, der er bare lidt ældre end godt 10 år, er havet ud for den til gengæld ikke alene et eldorado for dykkere, byen er også så belejligt placeret på landkortet, at både Kairo og Giza-pyramiderne samt Luxor, det vigtigste og det mest dramatiske af Egyptens historiske steder, er inden for rækkevidde. Hvis man vel at mærke er indstillet på at køre de 470 km., der er til Kairo. Eller de 270 km. til Luxor med blandt andet Kongernes Dal, hvor de mumificerede faroer blev begravet. Dækket af guld og juveler og omgivet af skatte, som de ville få brug for i livet efter døden. Turen til Luxor vælger flere end halvdelen af de turister, som Star Tour sender til El Gouna. - Det historiske Egypten er et hit, siger Lars Jørgensen. Det er ikke bare solen og havet, der trækker. Eller delfinerne for den sags skyld. Men de var en oplevelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...