Mellem tigre og tarzan-typer

Motocross-kørere er klar til 1200 km gennem Malaysias regnskov

DALL VILLABY: Udefra er det ikke lige til at se det. Men bag hoveddøren til det pæne parcelhus i Dall Villaby bor en vaskeægte vovehals. Den tidligere motorcross-kører Kim Rasmussen er ved at gøre sig klar til sin tredie tur gennem Malaysias regnskov, og denne gang får han selskab af to kammerater, som også har lyst til at prøve kræfter med de ekstreme forhold. - Det handler om at bryde grænser, og se hvor meget man egentlig kan holde til, siger Kim Rasmussen. Han har tidligere taget turen sammen med en kammerat, der bor i Singapore. Og selvom det var utroligt hårdt, fik han også ”en på opleveren”, som han aldrig glemmer. - Første gang vi var afsted, startede det egentlig som lidt af en joke. Jeg havde bedt Søren, som også er gammel cross-kører, om at undersøge muligheden for at skaffe noget at køre på, da jeg skulle ned og besøge ham, fortæller Kim Rasmussen. - Det lykkedes ham at komme i kontakt med en fyr, som står for import og salg af KTM i hele Asien. Som tidligere professionel var han selv helt med på ideen, og inden vi så os om, var der arrangeret en tur langt ud i regnskoven. Kim smiler. Erfaringerne fra den første tur dannede nemlig grobund for et solidt venskab med Steven Lee, som ikke er spor snobbet, selvom han ejer et million-foretagende. - Han går rundt i gammelt hullet motorcykel-tøj, ligesom alle os andre, fortæller han. - Men han er faktisk utroligt berømt og kører blandt andet ræs for kongefamilien. Forstående koner Venskabet med KTM-direktøren er også grunden til, at Kim og hans kammerater nu vender tilbage for tredie gang. Steven Lee sørger nemlig for, at de kan låne hans maskiner til en yderst favorabel pris. Men det er alligevel ikke nogen helt billig fornøjelse. - Vi har heldigvis nogen meget forstående koner, siger Jonny Johnsen. Han har også været afsted en gang tidligere, men kammeraten Rene Klausen, som er tidligere jysk mester, aldrig har prøvet turen før. - Men man hører jo de andre snakke, og så lyder det mere og mere tillokkende, forklarer han. De tre kammerater kender hinanden fra utallige løb og turneringer i ind- og udland, så det er en flok erfarne herrer, der drager afsted den 20. februar. - Jeg tror ikke, vi kunne gøre det, hvis ikke vi kendte hinanden så godt, siger Kim. - Der kommer altid et tidspunkt på sådan en tur, hvor man er totalt nede. Og så er der guld værd, at der er nogen til at støtte en og samle en lidt op igen. Turen gennem Malaysias regnskov strækker sig over 1200 kilometer. Men de tre kammerater kører højst 70 - 80 kilometer ind i junglen. På den måde kan de nemlig nå ud igen, inden mørket falder på, og det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden. - Der er jo masser af tigre og elefanter i området. Og ifølge Steven er det simpelthen for farligt at færdes sammen med dem efter mørkets frembrud, fortæller Kim. Selv er han mere nervøs for slanger og edderkopper, men Jonny har et helt specielt forhold til de store kattedyr. - Du skulle have set ham den første gang, vi var afsted, siger Kim. - Steven kan se på et tigerspor, hvor friskt det er. Og selvom han sagde, at det var to timer gammelt, fik Jonny altid en vældig lyst til at komme videre - meget hurtigt! Kim griner. Det er tydeligt, at de tre kammerater glæder sig til turen, selvom der venter masser af strabadser forude. - Jeg spørger tit mig selv, hvorfor jeg egentlig gør det her, siger Jonny Johnsen. - Men det er jo en kæmpe udfordring, og selvom det er drønhårdt, giver det også et kick, når man overvinder sig selv og fortsætter trods vabler, sår og vædsketab. 110 i timen Ligesom de to andre har Jonny blandt andet forberedt sig ved at træne ryg, knæ og andre svage punkter. Men varmen og luftfugtigheden i regnskoven kan de ikke forberede sig på hjemmefra. - Vi kører fra seks morgen til syv aften, og efter sådan en dag har vi normalt tabt os tre kilo, selvom vi drikker hele tiden, fortæller Kim Rasmussen. Hver af deltagerne skal selv sørge at have nok drikkevarer med til sig selv. For selvom ekspeditionen også tæller tre lokale ”æsler”, som kører bagefter med reservedele og nødhjælp, har de ikke plads til andet end deres egne drikkevarer. - Der er langt til lægen, når vi først er startet, forklarer Kim. - Sidste år var Søren så uheldig at brække en hånd, og en anden af deltagerne brækkede skulderen, så det er ikke helt ufarligt. Kim smiler eftertænksomt. Han er godt klar over, at han ikke er udødelig, og det kan nemt gå galt - især når deltagerne kommer ud på en af de veje, som tømmerselskaberne bruger til at transportere træstammer på. For selvom de både er snirklede og hullede, kommer farten let op på 110 kilometer i timen. - Vi er jo konkurrence-mennesker allesammen, forklarer han. - Og derfor bliver der også kørt ræs, så snart forholdene overhovedet er til det. Andre gange må deltagerne trække deres motorcykler gennem vandløb og slugter. Men KTM-maskinerne er heldigvis utroligt stabile og holdbare. - Uden ordentligt grej kunne det simpelthen ikke lade sig gøre, mener Kim. - Vi er jo helt derude, hvor de eneste andre mennesker vi møder, går rundt med lændeklæder. Og så nytter det ikke at køre helt i smadder. Varm velkomst Regnskoven, de kører i, ligger i det sydøstlige Malaysia - lige på den anden side af grænsen til Singapore. Og området er utroligt rigt på plante- og dyreliv. - Aber, slanger, varaner og edderkopper på størrelse med en tallerken. Vi har set lidt af hvert, siger Jonny Johnsen. Som udenforstående kan det godt undre, at ekspeditionen får lov at køre i det naturskønne område. Men malayerne elsker motocross, og derfor får deltagerne ofte en varm velkomst, når de kører over grænsen. - Folk hænger ud af vinduerne på busserne for at vinke til os, fortæller Kim Rasmussen. - Måske er det fordi vi følges med Steven, som er så berømt. Men jeg synes nu også de tager pænt imod os andre, forklarer han. Varmen og fugten betyder blandt andet, at kørerne hurtigt får vabler på hænder og fødder. Og derfor er det lidt af en overvindelse at komme i støvlerne og op på cyklen på andendagen, hvor fødderne som regel er forvandlet til en blodig las. - Det gør ondt, det er helt sikkert, siger Jonny. - Men bare vi ikke brækker noget eller kører i afgrunden, betyder det jo ikke noget i det store billede, mener han. Kim nikker indforstået. Han har forhånd spurgt sig selv, om det virkelig er klogt at vove pelsen en tredie gang. - Måske er det fordi, jeg er ved at blive gammel, siger han. - Men nu er det jo gået godt to gange, og så kan man jo godt være nevøs for, om det også gør det tredie gang. Bliver ved Rene lytter opmærksomt. Han har - ligesom de to øvrige - lovet familien at komme hjem i et stykke, og derfor er de også enige om ikke at være dumdristige. - Det kan godt være, at vi konkurrerer lidt på de lange lige stræk, forklarer Kim. - Men turen er kun en succes, hvis vi kommer lige så mange hjem, som vi er taget afsted, understreger han. Når det hårde stræk gennem regnskoven er overstået, regner de tre venner med at tage en lille rekreations-ferie ved havet, så de værste sår og skrammer er væk, inden de igen vender snuden hjemad. - Jeg ved ikke hvor længe, jeg kan blive ved med at holde til det her, siger Kim. - Men drømmen er helt klart at fortsætte en 5 - 10 år endnu. Det kunne f.eks. være, vi skulle prøve at slå rekorden på motorcykel op af Mount Everest.