Lokalpolitik

Mellemøsten som eksportmarked

Nordjyske firmaer kan møde de danske eksportrådgivere

AALBORG:Mellemøsten er andet end krig, terrorisme og religiøs fanatisme. Det er på flere områder også et lovende marked for dansk eksport. - Særligt udviklingen i Kuwait og Libyen påkalder sig interesse, men det gælder om at springe på toget nu, fremhæver afdelingsleder Peter Thagesen fra Danmarks Eksportråd. Onsdag 3. november kan nordjyske virksomheder hos Aalborg Erhvervsråd møde en hel stribe eksperter på Mellemøst-handelen. Eksportrådgivere fra alle danske ambassader i regionen er kaldt hjem for at bringe den nyeste viden ud til dansk erhvervsliv. Her er førstehå adgang til førstrehåndsviden fra Israel, Algeriet, Libyen, Saudi Arabien, Egypten, Irak, Syrien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Arrangementet former sig som individuelle konsultationer mellem virksomheds-repræsentanter og den enkelte eksportrådgiver. Samtidige 400 virksomheder bag Aalborg Erhvervsråd er indbudt og der er via de øvrige erhvervskontorer gået invitation ud til landsdelens øvrige virksomheder. - I Danmarks Eksportråd vurderer vi bestemt, at danske virksomheder bør være opmærksomme på de kommercielle muligheder i regionen. Især de høje oliepriser skaber gode eksportmuligheder, siger Peter Thagesen. God kontakt I Nordjylland er Roblon Fiber Optic, Frederikshavn, en af de virksomheder, som har fået øjnene op for mulighednerne i melemøsten. Direktør Søren Tjønneland oplyser, at virksomheden på internationale udstillinger oplevede et stigende antal henvendelser fra Den Arabiske Halvø. Derfor valgte man i samarbejde med eksportrådet, ambassaden i Riyadh og handelskontorerne i Dubai og Kuwait at få foretaget en bearbejdning af markedet som optakt til en rundrejse i tre lande med 18 virksomhedsbesøg. - Regionen er langt mere veludviklet og interessant, end vi normalt foretiller os, fortæller Søren Tjønneland, der har opnået tilbud om samarbejdsaftaler både i Saudi Arabien, Kuwait og Emiraterne. kjøller