Mellervangskolen på den anden ende
Skemaet suspenderet på alle niveauer
I ugen før vinterferien arbejdede hele Mellervangskolen på en anderledes og kreativ måde. 0-5. klasse kunne fordybe sig i emner som eventyr, kunst, Robin Hood, Vitello bøgerne og forskellige forfatterskaber. Skolens ældste elever havde i samme uge meldt sig ind på forskellige valgfag.
Skolens 2. årgang tog på ”en tur ud i rummet”. Eleverne har fået viden om vores solsystem og rumfartens historie, men også de kreative, idéskabende og fantasifulde sider har fået frit spil. En rumraket, stor nok til at rumme flere elever blev bygget. Planeterne byggede eleverne i papmache, og der blev klippet og tegnet rum uhyre.
- Eleverne har virkeligt gået til opgaverne i denne uge. Det har været dejligt at se hvordan de arbejder, når undervisningen er en blanding af både kreativitet og faglig viden. Emneugen har været en rigtig god oplevelse, siger klasselærer Hanne Hjerrild.
Skolens 6.-7. årgang har arbejdede på musicalen “Mordet på skoleinspektøren”. Musicalen blev opført torsdag aften til den store skolefest.
- Det er blevet en tradition for skolen at lave en musical, og det glæder eleverne sig utroligt meget til at deltage i. Og så er det en god chance for eleverne at vise, hvad de kan, for deres forældre, venner og søskende, siger lærer Pia Ulrik.
En af mulighederne for de ældste elever var valgfaget ”Sundhed, kort og motion” og eleverne trænede blandt andet Crossfit. Holdet startede hver morgen med motion, og så lavede de sund mad. Et andet valghold arbejdede på ”Redaktionen”, som sørgede for, at dagens nyheder kom ud til forældre, elever og personalet.
Torsdag aften var der så stor fest på skolen, hvor alle forældre og søskende var inviteret. Der var musical, fællesspisning i klasserne og udstilling af de flotte ting, der var blevet produceret i løbet af ugen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.