Underholdning

Melodi Grand Prix tilbage i Aalborg

Efter to års pause skal den traditionelle komponist- og sangkonkurrence atter afvikles i Gigantium i februar 2018

Gigantium i Aalborg var senest ramme om Dansk Melodi Grand Prix i 2015. Dengang vandt drengegruppen Anti Social Media. Her borgmester Thomas Kastrup-Larsen i selskab med årets værter. Foto: Torben Hansen
Gigantium i Aalborg var senest ramme om Dansk Melodi Grand Prix i 2015. Dengang vandt drengegruppen Anti Social Media. Her borgmester Thomas Kastrup-Larsen i selskab med årets værter. Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:42

AALBORG: Nordjyske fans af Dansk Melodi Grand Prix kan godt begynde at glæde sig.

Lørdag 10. februar 2018 er Gigantium i Aalborg igen vært for DR’s store underholdningsshow, der har været afviklet i Aalborg seks gange tidligere, senest i 2015. Og traditionen tro holdes børnenes MGP ugen efter, altså lørdag 17. februar.

På et pressemøde i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag formiddag er det desuden offentliggjort, at værterne fra sidste år har fået genvalg. Det er således tv-værten, journalisten og sangeren Annette Heick samt skuespilleren og sangeren Johannes Nymark, der skal stå for præsentationen af deltagerne.

Sangene, der skal dyste om sejren og deltagelse i det internationale melodigrandprix, er ikke valgt endnu. Fristen for at indsende bidrag til konkurrencen er sat til 15. september, og først herefter går udvælgelsen af de endelige deltagere i gang.

Der er plads til 8500 publikummer i Gigantium. Billetsalget til de to tv-shows starter engang i efteråret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden