Men der var for lidt rødbeder

75 år fejret med kålpølser, kach-budding og sønderjysk spegepølse

Musik 10. februar 2003 07:00

VRÅ: Der blev gået sådan til de sønderjyske - og en enkelt vendsysselsk - egnsretter, at der var lige ved at være for lidt rødbeder. Grænseforeningen for Vrå og Omegn havde fået den gode idé at servere egnsretterne ved genforeningsfesten i sognegården i går. Foreningen fejrede samtidig sit 75 års jubilæum, så den er dannet kun otte år efter, at Sønderjylland blev stemt hjem til Danmark i 1920. Den vendsysselske egnsret var grønlangkål med kanel, mens de sønderjyske egnsretter var kålpølser, gammeldags hvidkål, surrib, kach-byddel (franskbrødsbudding) med saftsovs og selvfølgelig sønderjysk spegepølse. Og det smagte skønt, var de fleste af de ca. 70 deltagere enige om. Lidt tunge retter - Sønderjysk grønlangkål er med kartofler og med kålpølse til, så den er knap så tør som vendsysselsk grønlangkål. Hvidkålen er mere finthakket og kogt i suppe med masser af fløde, fortalte Anne Marie Nørgaard, Vrå. Hun tilføjede, at sønderjyske frikadeller er blandet kalv og svin, rørt op med rasp og æg, så de er fastere i det. Lisbeth Baggsen, Rakkeby, forklarede, at danskerne undgik at handle i tysksindede forretninger - bortset fra slagterne. - Vi havde Danmarks bedste slagtere, men de var alle tyskere. Kålpølserne er fra slagteren i Højer - de kan nemlig ikke fås heroppe - men vi burde også have leverpølser og tungepølser. Vi levede ikke så fedt, som det ser ud til, for vi havde også kødløse dage, tilføjede hun. F.eks kunne kach-byddel (franskbrødsbudding) med rosiner være en hovedret, oprindelig serveret med flæske-terninger og sirup. Nu er det mere en dessert med saftsovs til. Buddingen var oprindelig lavet af dejrester, senere med rester af franskbrød rørt op i mælk og masser af æg. - Man kunne så dagen efter få rester af resterne, hvor buddingen blev stegt på panden. Opskrifterne findes i Sønderjysk kogebog eller i Danske Egnsretter, der kan lånes på biblioteket. Den danske sang Men der blev også serveret åndelig føde: Jens Rosendal fortalte bl.a. om folkelige sange. Han er fra Vendsyssel, men har boet det meste af sit liv i Sønderjylland, hvor han har været højskolelærer. Han har selv skrevet en række sange i Højskolesangbogen. Forsamlingen lagde ud med "Den danske sang er en ung, blond pige". - Sangenes popularitet går op og ned. Jeg tror, det er vendt og er på vej op igen - ellers er det en katastrofe, mener han. Jens Rosendal vurderede, at det måske gik af mode at synge, fordi vi fik dem i bedre udgaver på tv, radio og på plade. Forbudte sange - Men hjertesproget i sangene er lige på og uden sludder. Folkelige sange fortæller noget om det, vi er fælles om og holder af. Her nævnte han H.C Andersens "I Danmark er jeg født", vendelboen Holger Drachmanns midsommervise "Vi elsker vort land" og Henrik Pontoppidans "Det lyder som et eventyr". De to sidste er netop fra tiden omkring genforeningen. - Grundtvig sagde endda, at kun når vi synger, er vi til fuldt ud. Da Slesvig blev tysk i 1864 lavede danskerne en Blå Sangbog blot tre år senere. - Men nogle af siderne i sangbogen er blanke. Sangene blev simpelt hen forbudt, for de kunne ophidse folk, mente tyskerne. Jens Rosendal har oven i købet mødt sønderjyder, der mener, at danskerne "sang sig hjem" i 1920. I hvert fald blev der sunget godt med på de kendte sange - selv efter den lækre, men noget tunge sønderjyske mad. Så gjorde det mindre, at der måske var for lidt rødbeder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...