- Men det var en dejlig fisketur

Nogle flygtninge forsvinder ud i den blå luft, men til sidst fandt vi Kumrie og Ismet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Værelset har ikke meget albuerum, og mange danskere ville bruge sådant et rum til pulterkammer.

HANSTHOLM:Hans Solberg har engang boet på Færøerne, hvor han havde et job i Arbejdstilsynet. Dengang sørgede han for, at faste regler blev overholdt, men i sit nuværende job som teknisk medarbejder på Hanstholm Asylcenter kan man roligt antyde, at manden har fået en anderledes funktion. Han er mild og venlig med lidt hængerøv i bukserne, og man har indtrykket af, at vrede ikke indgår i Hans Solbergs univers. Lige nu sidder vi Solbergs Peugeot. Vi er på vej til byens store overdækkede butikscenter, som vist nok var et af de første af slagsen i Danmark og som udgør byens centrum. Der er fest i Hanstholm. Flagene blafrer, butiksejerne gnider sig i hænderne, for i dag lyder startskuddet for en ny og lynhurtig forbindelse mellem Hanstholm og Kristiansand. To timer er katamaranen om sejlturen. Luksusbusser sørger for transporten til og fra centret, og på havnen står nordmændene med store indkøbsposer i hænderne, klar til at sejle hjem igen. Som man kunne læse i NORDJYSKE i går, kunne vi ikke finde Kumrie og Ismet Ismejli på asylcentret, og Hans Solberg mener, at de nok er gået en tur ned i centret for at kigge på festen. Solberg er glad for sit job, og han fortæller gerne om dagligdagen blandt 150 flygtninge. Ud i den blå luft - Nogle flygtninge ser vi kun, når vi udbetaler penge. Så forsvinder de igen. Andre har fået så mange afslag, at de godt ved, hvornår det er nødvendigt at forsvinde fra lejren og måske søge mod andre lande. Disse flygtninge forsvinder simpelthen ud i den blå luft. Solberg fortæller om dengang, politiet ankom til lejren klokken to om natten for at hente en familie. Den pågældende familie havde fået besked om at rejse ud af landet og opholdte sig altså ulovligt på centret. - Når politiet tropper op midt om natten, bliver de fleste beboere bange. Jeg forstår ikke, hvorfor det er nødvendigt at komme på den tid. Politiet er også trætte af fremgangsmåden, men de får jo ordrer højere oppe fra. Hos os er disse nattebesøg heldigvis kun sket en enkelt gang. Med et strejf af galgenhumor fortæller Hans Solberg, at lejren er en slags menneskelig parkeringsplads, hvor folk venter på svar, og han beretter om en mand, der indtil videre har ventet i 1080 dage. Han parkerer bilen uden for centret, hvor de mange busser også holder. Vinden er mild, og vi bliver enige om, at foråret er kommet til Hanstholm. Inde i centret er der sort af mennesker. Her er elegante nordmænd med guldkæder, her er nordmænd med det norske flag i rygsækken, her er fadøl og rødvin, et sted serveres der rejer, her er hamburgerryg til fast lavpris og spillemændene fra gruppen "Tørfisk" underholder, mens personalet i butikkerne ligger vandret for at sikre dagens fortjeneste. Det er umuligt at finde Kumrie og Ismet i dette inferno, så derfor vender vi tilbage til asylcentret og sætter os til at vente. Lang ventetid Den lange ventetid hos Udlændingestyrelsen har ubehagelige konsekvenser, og i øjeblikket er der flere politikere på Christiansborg, der har fået øjnene op for, at der må gøres noget for at skabe mere menneskelige forhold. Asylcentrene i Danmark kan alle melde om en stigning i psykiske syge flygtninge. Den lange ventetid kombineret med dårlige pladsforhold er med til at skabe syge mennesker, og denne udvikling kan Hans Solberg også genkende i Hanstholm. Centret har i øjeblikket et vist antal beboere indlagt på et psykiatrisk hospital, ligesom personalet hele tiden er opmærksom på ændringer i beboernes adfærd. - Vi har altid tid til at tale med beboerne. Men tit er der en sproglig barriere, og det er heller ikke alle flygtninge, der vil fortælle om deres fortid, siger Hans Solberg. Vendt tilbage Kumrie og Ismet er nu vendt tilbage fra deres gåtur. På et kontor finder vi hver en stol, og via en tolk starter vi med at spørge, hvorfor parret er kommet til Danmark. Ismet forklarer, at han er uddannet kemiingeniør. Men han tilhørte et "forkert parti" og blev truet på livet, hvis han ikke indordnede sig og skiftede politisk ståsted. Parret flygtede ud af Albanien, og i 2001 kom Kumrie og Ismet til Danmark, hvor første stop var Sandholmlejren. I alt har de været på seks asylcentre. De er begge 64 år og føler sig gamle og slidt op. De bor i et lille værelse, hvor der lige er plads til to enkeltsenge og lidt andre møbler - et værelse de fleste danskere ville bruge til pulterkammer eller i bedste fald til kontor. - Vi har meget svært ved at få tiden til at gå. Der er ikke meget, vi kan lave, og vi har ingen penge. Men det var en dejlig fisketur, vi havde for 14 dage siden, siger Ismet med et stort smil og klapper Hans Solberg på skulderen. På centret er der forskellige aktiviteter, men der er ikke så meget, der henvender sig til ældre mennesker. Ismet viser journaler fra forskellige sygehuse i Danmark, hvor lægerne skriver om hans hjertesygdom og om den operationen, han fik foretaget. Parret har allerede fået afslag på opholdstilladelse, men der er dog stadig en lille chance for, at de kan blive i Danmark. Lægerne har nemlig vurderet Ismets tilstand som alvorlig, og lægerne understreger, at det er vigtigt, at han får den rette medicin. Derfor søger ægteparret nu om såkaldt humanitær opholdstilladelse - blandt andet fordi, at den pågældende medicin ikke findes i Albanien. I øjeblikket er Udlændingestyrelsen ved at behandle ansøgningen, men Hans Solberg oplyser, at det er meget sjældent, at en humanitær opholdstilladelse går igennem. Kumrie og Ismet har to voksne døtre i Albanien og en søn i USA. Ægteparret er enige om, at de ikke har en fremtid i hjemlandet, og de ved ikke, hvad de vil gøre, hvis de får et negativt svar på den seneste ansøgning. Ismet pakker sine papirer fra de danske hospitaler sammen, mens han roser danskerne og personalet på asylcentret i Hanstholm for god behandling. Så lukker ægteparret døren efter sig, og lidt efter går de forbi vinduet uden for kontoret. Nede på havnen er katamaranen sejlet, og vinden er taget til. Det er rigtig nok, hvad folk siger: Hanstholm glider ind under huden.