Drikkevarer

- Men vi drikker stadig masser af kaffe

Gasmuseet har samlet tre store "huskekasser" med masser af tidstypiske genstande fra 50'erne, 60'erne og 70'erne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Både skoleklasser og andre nysgerrige kan låne kasserne gratis. Der følger også nogle mindre kasser med porcelæn og blade med.

HOBRO:Tiderne skifter, men visse ting består: For eksempel holder vi danskere meget af kaffe - og sådan har det vist været gennem generationer. I mange år blev den brygget i Madam Blå. I 1950'erne blev "hun" afløst af en moderne aluminiumskande med vippelåg og ergonomisk håndtag. I 1960'erne blev den uundværlige sorte drik sat på bordet i en termokande. Og i 1970'erne blev det smart at eje en stempelkande fra Bodum - den kunne både fås i glas og stål og i en mere folkelig udgave i plast. Brun plast, naturligvis. Kaffekandens udvikling i 30 år er blot et af de mange "udviklingsforløb" i hjemmet, Gasmuseet i Hobro har sat sig for dokumentere her i Darwin-året - og det er egentlig ganske passende. For lige som i evolutionsteorien må man konstatere, at det smarteste, det mest "fitte" overlever - mens andet dør ud. Margretheskålen fra 1951 lever stadig i bedste velgående. Hvorimod Kodak Brownie-kameraet fra 1956 forlængst har taget sit sidste sort-hvid-fotografi. Til minde om Loreley De mange ting fra de tre årtier, hvor velstands-Danmark voksede frem, er samlet i tre store "huskekasser". Historikeren Peter Hørup, der har været ansat ved Gasmuseet i et års tid, har fyldt hver kasse med henved 30 tidstypiske genstande. Her er grydeskeer i træ og plast, her er souvenirplatter fra Loreley til minde om 50'ernes selskabsrejser med bus, her er byggeklodser i træ, her er brødskæremaskiner med og uden strøm - og her er strygejern og telefoner: I løbet af bare 20 år forvandlede det sorte bakelitapparat med drejeskiven sig til en (forholdsvis) moderne trykknaptelefon med stjerne og firkant og en rød knap, der tænder for højttaleren. Sideløbende med, at Peter Hørup har fyldt de tre kasser, har han skrevet en bog på hele 162 store sider fyldt med billeder og herlige gamle annoncer. Han fortæller levende og nært om "hverdagsting og hverdagsliv 1950-1980" under titlen "- Når ting fortæller..." På jagt i genbrugsbutikkerne Både huskekasserne og bogen henvender sig især til skoleklasser og kan for eksempel indgå i dansk- og historieundervisningen. Men andre nysgerrige kan også låne kasserne ganske gratis. - Vi sætter ingen grænser for, hvem der kan låne kaserne. Håbet er, at man får anledning til at tale om tiden på en anden måde, end hvis man kun har tekst og billeder foran sig, siger Peter Hørup. Han har fundet de mange genstande til kasserne i genbrugsbutikkerne i Hobro, Randers, Viborg og Aalborg. Og selv om telefoner og Loreley-rejser kan synes at ligge et stykke fra Gasmuseets hovedemne, giver den historiske formidling skam god mening, mener han og Gasmuseets leder, Hanne Thomsen: - Huskekasserne og bogen sætter gassen i perspektiv, og det er netop ting fra gaskomfurets tid, der er samlet, forklarer Hanne Thomsen. - Og man skal huske, at mange af de forandringer, der er sket i hjemmet, netop er kommet med gas og anden energi, tilføjer Peter Hørup. Han fisker endnu et kaffeminde op af 60'er-kassen: En konservesdåse fyldt med noget helt nyt og smart: Nescafé. Pulverkaffen kom til os via de amerikanske tropper i Tyskland, fortæller Peter Hørup. Dåsen er forsynet med påskriften "100 % ren kaffe". - Det var vigtigt at understrege dengang. I 1960 kunne folk stadig huske erstatningskaffen fra krigen. Den ville Nescafé ikke forveksles med, forklarer Peter Hørup.