Meng Hongwei har sagt op som Interpol-chef

Chefen for Interpol har afleveret sin opsigelse. Han fratræder sin stilling øjeblikkelig, siger Interpol.

Meng Hongwei, der forsvandt i Kina i slutningen af september. Nu er hans opsigelse som chef for Interpol indløbet i Frankrig, hvor Interpols hovedkvarter ligger. Foto: Pool New/Reuters

Meng Hongwei, der forsvandt i Kina i slutningen af september. Nu er hans opsigelse som chef for Interpol indløbet i Frankrig, hvor Interpols hovedkvarter ligger. Foto: Pool New/Reuters

Meng Hongwei er ikke længere chef for Interpol.

Interpol siger, at Frankrig, hvor Interpols hovedkvarter ligger, har modtaget en opsigelse fra den kinesiske chef. Han fratræder omgående.

- I dag søndag den 7. oktober har Interpols generalsekretariat i Lyon, Frankrig, modtaget hr. Meng Hongweis opsigelse som præsident for Interpol med omgående effekt, siger Interpol i en erklæring.

Interpol siger også, at sydkoreaneren Kim Jong Yang er udpeget til midlertidig chef.

I november vil Interpol, der er et internationalt politisamarbejde, udpege en ny chef ved et møde i Dubai.

Mødet finder sted fra den 18. til den 21. november.

Meng Hongwei har været savnet siden slutningen af september.

Da rejste han til Kina, men han har været væk siden den 25. september.

Denne dag kommunikerede hans kone med ham sidst, sagde hun søndag aften på et pressemøde.

Tidligere søndag lød det fra Kina, at Meng Hongwei undersøges for uspecificerede brud på loven.

Oplysningen kom fra det kommunistiske partis organ til opretholdelse af disciplin.

Organet undersøger korruption og illoyalitet og skriver søndag aften på sin hjemmeside, at Meng Hongwei, der også er Kinas viceminister for offentlig sikkerhed, "mistænkes for brud på loven og overvåges i øjeblikket og undersøges" af Kinas nye organ til bekæmpelse af korruption.

Det hedder Den Nationale Overvågnings Kommission.

Meng Hongwei er kineser og blev valgt som chef for Interpol for to år siden.

Han har boet i Lyon med sine kone og to børn siden da.

En fransk embedsmand har fortalt, at Meng Hongwei forlod Interpols hovedkvarter i Lyon i Frankrig sidst i september og fløj til Kina.

Det er ikke helt klart, hvornår han blev meldt savnet.

Det franske indenrigsministerium siger ifølge Reuters, at det skete den 25. september, altså den dag, hvor hans kone siger, at hun kommunikerede med ham.

Interpol skrev lørdag på sin hjemmeside, at organisationen beder Kina om et officielt svar på Meng Hongweis forsvinden.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst