EMNER

Menighedens valg

Tidligere sognepræst kræver klare meldinger fra kandidater.

Peter Bandholm ved sin afskedsgudstjeneste i Aså Kirke i 2007.

Peter Bandholm ved sin afskedsgudstjeneste i Aså Kirke i 2007.

Det er efterhånden helt til grin, og det bliver det ved med at være indtil politikere med økonomisk ansvar og samfundssind griber ind og får stoppet folkekirkens økonomiske enegang. De seneste dage har debatten drejet sig om et sognehus i Lyngså. Et sognehus, der siger det nuværende menighedsråd - skal være en styrkelse af det kirkelige liv, men som samtidig – hvis planerne bliver realiseret vil betyde en svækkelse af det folkelige fællesskab, som i dag er samlet omkring byens Værested. Den folkelige modstand i Lyngså er stor, men belært af min kirkelige erfaring er der ikke noget at gøre: Hvis et flertal i menighedsrådet går ind for et sådan prestigebyggeri for at tilgodese en bestemt del af menigheden, så gives de nødvendige tilladelser af de overordnede, kirkelige myndigheder. Her er holdningen nemlig den, at man ikke går imod et menighedsråds flertal også selv om flertallet hverken er kirkeligt eller folkeligt repræsentativt. En holdning, der flere steder i stiftet betyder millioninvesteringer uden, at nogen griber ind også fordi det kirkelige system indtil i dag synes fuldstændig urørlig i sin status som en stat i staten og som det er i dag har menighedsrådene ingen økonomisk ansvar. Selv om det kan være svært nok at sluge den egentlige anlægsudgift, så vil der i tilladelserne fra provsti og stift indirekte være en fremtidig skattemæssig godkendelse af driftsudgifterne. Men selvfølgelig kan en del af menigheden med menighedsrådets, provstens og biskoppens velsignelse så bekræfte sig selv og hinanden i, at nu er der gang i kirken. Tilsvarende byggerier andre steder har ikke medført det, som det egentlig burde dreje sig om, nemlig øget kirkegang. Det er en helt anden og efter min mening mere vigtig sag, som der desværre ikke investeres i. I min tid som sognepræst i nabosognet var der også planer om et sognehus, men gud ske lov nåede vi frem til, at de kirkelige midler blev investeret i den eksisterende idrætshal med konfirmandstue og mødelokaler, der kan bruges af alle og til alle formål. Det gav den folkelige opbakning og ikke mindst respekt, som kirken har brug for. Samme opbakning (opblomstring) kan det kirkelige-folkelige liv få i Lyngså, hvis der samarbejdes økonomisk omkring Værestedet. Bliver sognehuset en realitet vil de lokale, kirkelige skel blot blive endnu større. Men tingene (flertallet) kan ændre sig. Der er to lister til menighedsrådsvalget i næste måned. Lad os inden afstemningen få klargjort, hvem af kandidaterne der er for et sognehus, og hvem der er imod. Så kan menigheden selv vælge, når der sættes kryds. Følg sagen i dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende.