Menighedsråd sikrer sig mod tab af EUs landbrugsstøtte

Frivillige aftaler skal forhindre at forpagtere fjerner støtteretten fra præstegårdene

Landbrugspolitik 1. december 2004 05:00

NORDJYLLAND: En række nordjyske menighedsråd blev fattigere i løbet af 90-erne. Deres præstegårdsforpagtere sagde op og tog retten til at levere mælk med sig. Menighedsrådene havde ikke i tide fået bundet mælkekvoten til præstegården. Nu har de søgt at sikre sig, så retten til at modtage landbrugsstøtte fra EU ikke på samme måde forsvinder fra gårdene. Det har krævet individuelle aftaler, for princippet i EUs nye landbrugsordning er, at støtteretten ikke følger ejeren, men brugeren af jorden. - Vi har opfordret samtlige menighedsråd, der ejer præstegårdsjord, til at følge Dansk Landbrugs aftalemodel, hvori forpagteren forpligter sig til at aflevere støtteretten til jordens ejer, når forpagtningen ophører, fortæller gårdejer Holger Thomsen, Egholm, der er peæstegårdskonsulent i Aalborg Stift. Dansk Landbrug har forgæves forsøgt at påvirke EU-Kommissionen til vælge en model, hvor støtteretten følger jorden tilbage til ejeren ved en forpagtnings ophør. I følge organisationen er der i gennemsnit halvandet forpagtningsforhold pr. landbrug, d.v.s omkring 100.000 aftaler. Ingen nægter Holger Thomsen har på møder orienteret menighedsrådene om problemstillingen, og det er fulgt op med spørgeskemaer. - 60-70 pct. har meldt tilbage, at deres forpagter accepterer en frivillig aftale. 20 pct. vil gerne vide mere om reglerne. men ingen har svaret, at det ikke har været muligt at få en aftale med forpagteren, oplyser Holger Thomsen. Borger i sognet Det overrasker ham ikke. - Husk på: en forpagter er borger i sognet og mange af dem driver også en anden gård. Tager han støtteretten med sig ved forpagtningens ophør, forringer han jo præstegårdens værdi. Det skal der en bred ryg til at bære, siger han. Men det var, hvad der skete med mælkekvoterne. Retten til at producere mælk blev tildelt gratis ved ordningens indførelse i 1984, men privilegiet steg hastigt i værdi. Her var princippet det samme: kvoten følger manden, og det kostede mange menighedsråd penge. Holger Thomsen vurderer, at 15 præstegårde i stiftet har mistet retten til at levere mælk i forbindelse med et forpagtningsforholds ophør. Det har betydet tab fra 50.000 kr. op til flere hundrede tusinde kroner. Omkring 100 præstegårde i Aalborg Stift har landbrugsjord, de fleste mindre ejendomme mellem 10 og 30 hektar. Arealstøtten fra EU bliver ca. 2300 kr. pr. hektar årligt, når reformen af den fælles landbrugspolitik træder i kraft næste år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...