EMNER

Menighedsråd står klar til at indrette kirkecenter

Formand for Fjerritslev Menighedsråd Kaj Normann Andersen (th) på loppemarked sammen med menighedsrådets kasserer, Hans Pedersen.

Formand for Fjerritslev Menighedsråd Kaj Normann Andersen (th) på loppemarked sammen med menighedsrådets kasserer, Hans Pedersen.

FJERRITSLEV:Medlemmer af Fjerritslev Menighedsråd var også til loppemarked på Han Herred Naturcenter i går. Det var dog ikke kun for at købe bøger, skabe eller måske en udstoppet fugl. Det var lige så meget for at se lokalerne, som menighedsrådet overtager midt i januar sammen med menighedsrådene i Kollerup og Hjortdal. Formand for Fjerritslev Menighedsråd Kaj Normann Andersen sikrede sig en udgave af Han Herred Bogen, inden han tog en rundtur på centret. - Vi har købt det her, siger han og peger på glasmontre og søjler med plads til billeder. Det kan bruges til kirkeudstillinger, forklarer han. Af samme grund følger udstillingen med en rævefamilie - inklusiv ungen i rævegraven - med i handelen. Det planlagte kirkecenter i den store bygning får ikke pladsproblemer. Med store og små lokaler samt kælder - og endda bankboks fra tiden som pengeinstitut - er der masser af anvendelsesmuligheder. Konfirmandundervisning, kirke- og præstekontor, sogneaktiviteter af små og store slags... Der er plads til det hele og mere til.