EMNER

Mening til det sidste

Professionel støtte og omsorg sammen med åbenhed i familien kan overfløddiggøre hjælp til at dø

NORDJYLLAND:Aktiv dødshjælp ville ikke være relevant, hvis man istedet fokuserede på at give bedre støtte, smertelindring og omsorg til både den døende og familien. Det mener rådgiver i Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i Nordjyllands Amt, Dorit Simonsen, og souschef på Kamillianergaarden Hospice i Aalborg, Karen Marie Dalgaard. De kan ikke acceptere aktiv dødshjælp eller hjælp til selvmord, som tilbydes på en klinik i Schweiz. 20 danskere er angiveligt skrevet op til at få taget livet af sig dér. - Man må se på, hvorfor de mennesker ønsker at tage livet af sig. Det skyldes typisk svære lidelser og symptomer eller angsten for at ligge til last for de pårørende. Men begge dele kan man gøre noget ved. Vi har i dag gode smertelindrende metoder, og omgivelserne kan håndtere situationen med støtte og omsorg. Hvis vi er gode nok til de ting, så har den døende ikke noget ønske om at få hjælp til at dø. Det har jeg oplevet masser af gange som sygeplejerske på en kræftafdeling gennem 20 år, siger Dorit Simonsen. Hun har ikke oplevet nogen efterspørgsel på hjælp til at dø blandt de mennesker, hun rådgiver. - Jeg tror ikke, nordjyder tænker sådan. Det gælder om ikke at bringe folk i en situation, hvor de er bange for at blive en byrde for andre mennesker, siger hun. På Kamillianergaarden Hospice oplever souschef Karen Marie Dalgaard, der er sygeplejerske og cand. scient. soc., heller ikke det store ønske om hjælp til at dø. - Oftest er det de pårørende, der tager emnet op. Det kan ske, når døden nærmer sig, og kontakten ikke længere er der, og det bliver for svært for de pårørende at leve med. Så nævner de den mulighed, men hvis det var en reel mulighed, tror jeg, at de færreste ville gøre brug af den alligevel. Jeg har kun oplevet to døende bringe emnet på bane. Det er typisk nogen tid før den sidste fase, hvor de frygter den tilstand, de er på vej ind i. Men når de først er der, kan helt små ting give en dyb mening. En times besøg af en ven kan betyde meget på det tidspunkt. I den situation ønsker de alligevel at holde fast i livet og få mening i den sidste tid, forklarer Karen Marie Dalgaard. Dødshjælp er lodret imod tanken bag hospicet, som går ud på at gøre den sidste tid i livet så meningsfuld som overhovedet muligt. - Jo mere mening, man kan give den sidste tid, jo mindre aktuelt bliver det at få hjælp til at dø. Folk, der tidligere har talt om aktiv dødshjælp, finder tit alligevel en mening i den sidste tid. Det er vigtigt, at familien får snakket godt sammen. Hvis man giver folk en ordentlig hjælp, vil man i de fleste tilfælde overflødiggøre tanken om aktiv dødshjælp, siger Karen Marie Dalgaard. Dorit Simonsen supplerer: - Hvis den døende får støtte, hjælp, omsorg og kærlighed så tror jeg ikke, at der er nogen, der ønsker at drikke gift for at dø, som de gør i Schweiz. Det tager til at komme til verden, og det tager tid at komme herfra. Hvorfor har de ikke tid til at vente? Alligevel forstår de godt årsagerne til, at man kan komme på de tanker, at døden skal fremskyndes. Dorit Simonsen har et bud på en forklaring: - Lidelse er en del af livet. Det skal ikke være sådan, at man ikke ønsker at leve mere, når man møder lidelsen. Der bør være mere fokus på den eksistentielle og åndelige side af livet. Vi er vant til at have kontrol over ting og selv bestemme. Vi kan ikke selv bestemme over døden, og det kan være angstprovokerende og give en magtesløshed, som kan være årsagen til, at nogle ønsker hjælp til at dø. Karen Marie Dalgaard er enig: - I den vestlige verden er vi vant til at kunne styre og kontrollere alting. Kan man styre døden, ville det være den ultimative selvbestemmelse.