Meningen?
Hvad er meningen med tv's larmende baggrunds"musik" - ofte nogle mærkelige lyde, der overdøver de ord, der bliver sagt.
Eksempel: Man glæder sig til at se en dyre- og naturudsendelse, men kan ikke høre, hvad der bliver sagt p.g.a. meget højt klaverspil, der kan få én til at tro, at dyrene tramper henover tangenterne. (Det ville være smukt med Vivaldi-toner eller lignende i stedet). Der er sikkert folk, der tjener penge ved at belemre tv-seere med denne "støj-forurening", eller måske har indtægter fra Koda? Ærgerligt - også fordi sproget i medierne ikke altid udtales, så det er let at opfatte ... Men tak til de journalister, der gør sig umage med at tale pænt og tydeligt dansk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.