EMNER

Meningsmåling: Norsk nej til EU

OSLO: Et flertal af nordmænd mener forsat, at Norge klarer sig bedst uden EU. Ifølge en meningsmåling offentliggjort i den norske avis Nationen modsætter 44 procent af de adspurgte sig norsk medlemskab af EU, mens 43,2 procent går ind for medlemskab. Meningsmålingen kommer efter, at der i sidste måned for første gang nogensinde blev målt et snævert flertal for medlemskab af EU. Ved en folkeafstemning i 1994 stemte nordmændene for anden gang "nej" til EU. Første gang var i 1972, hvor danskerne stemte "ja" til samme spørgsmål. Der er ikke udsigt til en ny folkeafstemning i Norge i den nuværende regeringsperiode, der udløber i 2005, eftersom den regerende centrum-højrekoalition er splittet i spørgsmålet. Meningsmålingen er baseret på 1000 personer, der blev spurgt i perioden fra den 24. til den 29. august. /ritzau/AFP