EMNER

Menneskefjendsk holdning fra S

MODERSMÅLSUNDERVISNING:Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang. Sådan skrev E. Lembcke i 1859. Der er en grund til, det hedder Moders Mål ¿ hvorfor er det så ikke alle, der må opleve, glædes over og forstå mors og/eller fars sprogs milde klang? Jeg henviser naturligvis til socialdemokraternes mærkværdige ¿ ja, nærmest menneskefjendske ¿ holdning, når det drejer sig om modersmålsundervisningen i Frederikshavn Kommune, og jeg er rystet over, at man ikke fortsat ønsker at yde dette ¿ i den store økonomiske sammenhæng ganske lille, ideologisk set ret vigtige, og menneskeligt set meget store ¿ bidrag til alle børns alsidige personlige udvikling! Jf. Undervisningsministeriet er formålet med modersmålsundervisningen at fremme elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur og samtidig (videre)udvikle deres sproglige bevidsthed. Men der er sandelig mange andre gode grunde til, at man simpelthen ikke kan være bekendt at skære i modersmålsundervisningen. Jeg nævner nogle af dem: { Dit sprog er en meget stor del af din identitet. { Din identitet er din værdighed. { Modersmålsundervisning støtter barnets identitetsudvikling og tilegnelsen af skolens øvrige faglige og sproglige viden. { Dit modersmål bliver ikke et andet, fordi dine forældre flytter til et andet land. { Du har langt større mulighed for at blive dygtig til det såkaldt første fremmedsprog (i det aktuelle tilfælde dansk), hvis du behersker dit modersmål. { Det er to forskellige hjernehalvdele, der ¿lærer¿ modersmål og fremmedsprog. { Hvis du fratages dit modersmål, er der faktisk tale om en fatal amputation! Alle disse argumenter kan, bør og skal man som ansvarlig byrådspolitiker ikke sidde overhørig! ¿ hvis man gør det alligevel, vil jeg tillade mig at citere vores lokale troubadour, Allan Olsen. Citatet stammer fra sangen Roser Og Violer Blå fra hans seneste cd Multo Importante: ¿¿ for jeg håber I bli¿r husket, når der snart skal vælges hold, for jeres hån mod de svageste ben - og en spillestil så lusket og fej!¿

Breaking
Følg snestormens rasen live - politiet vil have lastbilerne af vejene
Luk