Folkeskolen

Skoleleder Claus Jørgensen, Dronninglund Skole, er netop fyldt 60 år

- Jeg påvirkes stadig af det nye og rykker på det, siger han.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Claus Jørgensen er netop fyldt 60 år og er efter mange år i folkeskolen ikke i tvivl om sin opgave som skoleleder. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND:Hvis man har den opfattelse, at en skoleleder i 2020 sidder bag en lukket dør på sit kontor, så tager man fejl. På Dronninglund Skole sidder de mange ledere således i et stort kontorlandskab, for nutidens skoler ledes ikke af en leder, men af lederteams.

Hver enkelt leder har stort set kun et skrivebord og en computer. Ved et af bordene sidder Claus Jørgensen, der er skoleleder for overbygningen på skolen og netop fyldt 60 år.

- I dag fokuseres der meget på samarbejde og teams, forklarer Claus Jørgensen.

- Det har virkelig tilført skolen meget. Man forbedrer tingene sammen og får de bedste ting frem ved at komplettere hinanden og støtte hinanden. Tidligere var man mere privatpraktiserende lærer og stod med opgaverne selv og fandt sine egne løsninger. Nu er der fokus på fællesskabet elev/lærer, siger Claus Jørgensen, der er født og opvokset i Vittrup ved Løkken.

Som barn drømte han om at blive professionel fodboldspiller.

- Jeg indså dog ret tidligt, at det nåleøje var for lille til, at jeg kunne komme igennem. Jeg spillede meget, men begyndte også at fungere som træner i fodbold og volleybold og fandt her ud af, at jeg holdt meget af at være sammen med unge og guide og vejlede dem. Det lå lige for at blive lærer. Jeg er nok også lidt hjemmeføding, for som lærerstuderende kunne jeg blive i Løkken-Hjørring området, fortæller Claus Jørgensen, der startede som lærer på Gandrup Skole, og inden han blev leder på Dronninglund Skole også prøvede at være leder på flere andre skoler.

- Det har uden tvivl været med til at udvikle og motivere mig og give mig lyst til at fortsætte. Ved at komme til nye steder er der nye udfordringer, og der er nye måder at gøre tingene på. Jeg påvirkes af det nye og rykker på det, og jeg synes, jeg er blevet en bedre udgave af mig selv.

At han nu er fyldt 60 påvirker ham ikke særligt.

- 50 år var en milepæl for mig. Den begivenhed ramte mig og satte livet i relief. 60 er for mig kun et tal, men det sætter da nogle tanker i gang, og man vurderer nok mange ting på en lidt anderledes måde, når man når i min alder. Det gælder både privat og arbejdsmæssigt. Man lægger mere mærke til, hvilken værdi de forskellige ting har, så ens værdisætning rykker sig. Det menneskelige begynder at overhale det arbejdsmæssige i forhold til at betragte ting, og man bider mere mærke i de små detaljer. Jeg er meget sammen med unge, og de betragter mig naturligvis som en gammel mand. Når jeg tænker tilbage til dengang, jeg startede som ung lærer på Gandrup Skole, så var der en del lærere i 40’erne. Dem betragtede jeg da som gamle, fortæller Claus Jørgensen, der kan se tilbage på en skole, der har ændret sig meget i den tid, han har arbejdet i den.

- Skolen er blevet mere kompleks, og jeg tror såmænd også, at forældrene ind imellem har svært at navigere i den. Der sker hele tiden mange ting både på nationalt og kommunalt plan. Vi har f.eks. fået distriktsskoler. Her skulle man også lige finde sine ben. Man gik fra den lokale skolebestyrelse til en distriktsbestyrelse, og når tingene kommer på afstand, giver man køb på ejerskabet. Jeg ved fra forældre, at det er svært at navigere i, og man kan også se, at der ikke er så mange, der byder ind på posten som skolebestyrelsesmedlem, siger han og fortsætter:

- Det er af og til også svært for eleverne. Vi har desværre i disse år en perfekthedskultur, og den kan nogle elever godt slå sig på. Vores store opgave i det komplekse samfund er dannelsesdelen. Vi har en kæmpeopgave med at få de menneskelige værdier frem. Det er ofte det ydre, vi måler på, selv om det slet ikke er afgørende. Det er vigtigt at huske, at alle kan noget. Mange rammes på selvværdet, fordi de måler deres eget inde med andres ydre. Det er en grim cocktail. Her skal vi fortælle igen og igen, at det er det, der ligger inde bagved, vi skal lære at kigge på hos hinanden, fastslår Claus Jørgensen, der også understreger, at de mange forandringer, der sker i vores tilværelse, er kommet for at blive.

- Det er bl.a. derfor, det er så vigtigt, at vi gør børnene stærke, så de kan navigere og være i de forandringer, siger han

Selv om skolen er kompleks og altid i forandring, er han efter mange år som leder ikke i tvivl om sin opgave.

- Jeg skal bl.a. forsøge at få personalet til at stille de gode spørgsmål over for eleverne og få eleverne til at undre sig over noget. At man hele tiden er undersøgende i forhold til, hvad der er på spil. Hv-ordene har fået en endnu større betydning i vores hurtige og moderne tilværelse. Jeg sidder selvfølgelig ikke med svarene på alt, men jeg kan være med til at stille de gode spørgsmål, så vi sammen kan finde de gode løsninger for børnene. Det er også vigtigt at anspore både lærere og elever til at turde prøve forskellige ting. Det er en god egenskab. Det hele menneske er ikke bare skole og faglige ting. Det er også, at man kan begå sig blandt mennesker. At kunne ”tøhø-snakke” er bestemt også en vigtig kompetence. Nærvær er vigtigt, ligesom det er vigtigt, at man interesserer sig for andre mennesker, slutter skoleleder Claus Jørgensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.