Mennesker, miljø og masser af god musik under trappen

HIRTSHALS: For sjette sommer i træk afviklede Hirtshals Musikforening ”Musik under Trappen” fra 16. til 24 juli. Med stor succes. - Vores styrke er så afgjort arrangementets alsidighed. Vi har haft besøg af stort set hele familien Danmark og vi har faktisk haft musikalske tilbud til dem alle, siger formanden for musikforeningen Rasmus Jespersen. - Det er dejligt at se lokale, turister, Dana Cup-deltagere og andre nyde en hyggestund fra den travle hverdag med lidt god musik, føjer han til. Fredag 23. juli var den mest velbesøgte aften. Ikke bare i år, men gennem alle seks år. Mellem 600 og 700 mennesker oplevede No Good og Grønærten kræse for publikum med god musik. - Det var en aften vi aldrig glemmer siger Rasmus jespersen. Også afslutningsaftenen lørdag blev vellykket. Laura med guitar og en ubeskrivelig smuk sangstemme gik lige ind. Hun blev efterfulgt af en god gang jam fra HMF-All Stars og som rosinen i pølseende var der Nørmølle med band. I Hirtshals Musikforening fatter man ikke, at denne topsangskriver med sit fede band ikke er blevet endnu mere kendt over det ganske land. schib