Menneskerettigheder før frihandel

EU har indgået en række frihandelsaftaler med 3. lande, hvoraf mange af dem er fattige lande.

Ole Christensen

Ole Christensen

Formålet, når vi fra EU's side indgår frihandelsaftaler med fattige lande, bør først og fremmest være at bekæmpe fattigdom. Handelsaftalerne skal bruges til at styrke landenes økonomier og skabe vækst. Samtidig skal vi fra EU's side bruge aftalerne til at sikre, at menneskerettighederne overholdes, og at der tages de nødvendige miljøhensyn. Handelsaftalerne skal altså med andre ord kunne bruges til at presse landene til at forbedre miljøet og sikre overholdelse af menneskerettighederne. Desværre er det ikke altid, at EU-Kommissionen tænker på menneskerettighederne, når de forhandler handelsaftalerne. Netop nu er EU er ved at begå en forfærdelig fejl i Sydamerika. Uden nogen som helst sikkerhed for, at Àlvaro Uribes' styre i Colombia vil stoppe systematisk forfølgelse og drab på fagligt aktive, så er EU-Kommissionen tæt på at indgå en frihandelsaftale, der vil åbne det europæiske marked for billige bananer og billig kaffe, olie og kul. Hvis kommissionen trods utallige advarsler skriver under på en aftale i januar, så vil vi - i EU-Parlamentet - senere på foråret forsøge at skaffe et flertal for at blokere gennemførelsen. EU skal ikke økonomisk favorisere et land, der på mange områder forbryder sig mod helt basale menneskerettigheder. Alene sidste år blev 49 fagforeningsfolk myrdet i Colombia, 16 af dem var fagforeningsledere. Og kun i ganske få tilfælde er der faldet dom i sagerne. Godt nok er antallet af dræbte fagligt aktive faldet, men samtidig er volden mod ansatte i fagforeningerne vokset dramatisk. Det er helt åbenlyst, at styret brutalt modarbejder fagforeningerne. Colombia er - ud over kaffen og bananerne - stadig mest kendt for omfattende korruption og produktion af kokain. 90 % af den kokain, der smugles til USA, kommer fra Colombia. Så også af den grund har både USA og Canada sat handelsaftalerne med Colombia på standby. EU - der er verdens største bidragyder til udvikling - og som priser sig selv med meget høje standarder for menneskerettigheder - skal derfor holde sig fra at indgå rene handelsaftaler med den slags lande, uden at der altid følger skrappe krav om politisk dialog og overholdelse af fundamentale rettigheder med. En anden fejl, som EU er ved at begå med frihandelsaftalen i den nordvestlige del af Sydamerika, er, at EU-Kommissionen forhandler med Colombia og Peru under ét. Det foregår i det forum, der hedder Andean Community, hvor også Ecuador var med indtil for nylig. Nu står Ecuador uden for forhandlingerne, men med mulighed for at koble sig på, hvis en aftale med EU-Kommissionen falder på plads. Set med mine øjne er det meget betænkeligt, at man på den måde forhandler en frihandelspakke med flere lande på én gang. Ved at blokere for en aftale i EU-Parlamentet - på grund af forholdene i Colombia - bliver vi jo medvirkende til, at de mere "uskyldige" lande, Peru og Ecuador, bliver holdt uden for det attraktive europæiske marked. Derfor er mit råd, at EU-Kommissionen dropper forhandlingerne med Colombia og sætter en ny standard for frihandelsaftaler med lande, der har ondt i menneskerettighederne. Hvis kommissionen står fast og gennemfører forhandlingerne frem til en aftale - og vi bliver nødt til at stemme den ned i parlamentet - så må vi på andre måder hjælpe Peru og Ecuador til mere handel med EU. Ole Christensen (f. 1955). Medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst Kommune i 1998-2002. Bor i Brovst.