Aalborg

Mennesket - det levende væsen i samspil med universet

FREDERIKSHAVN:Tirsdag 1. februar vil der atter være foredrag om Martinus Kosmologi i Skolegade 8. Denne gang er det Hanne Myrfeld, der vil tale om enheden i Kosmos. Mennesket er i besiddelse af en utrolig forskertrang, men universet rummer stadig mange uløste gåder for naturvidenskaben. Martinus kosmiske analyser af universet eller verdensaltet som én stor levende organisme, nemlig som det altomfattende forsyn, giver menneskene et helt sammenhængende billede af både den fysiske og den åndelige side af livet. Man får mulighed for at danne sig et billede af menneskets rolle i samspil med alle andre levende væsener. Alle er velkomne. Foredraget begynder kl. 19.30.