Dyr

Menneskets bedste ven til eksamen

139 hunde fra hele Nordjylland skulle testes i lydighed i Brønderslev og Dronninglund

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anne Grethe Engholms hund Pippi var ikke så lydig. Foto: Bente Poder

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Hundene blev luftet, Danmarks Civile Hundeførerforening afviklede kredskonkurrence og Nordjysk Mesterskab. 139 hunde stillede op i konkurrencen. Der blev konkurreret i både Brønderslev og Dronninglund. A-, B- og C-klasserne blev afviklet i Brønderslev, mens Dronninglund lagde græs til E-klassen og agility. Danmarks Civile Hundeførerforening i Brønderslev havde lagt billet ind på konkurrencen, og i år blev det så besluttet at lægge konkurrencerne i Brønderslev. Arrangementet går på skift. - Vi synes selv, at vi har gode forhold, siger konkurrenceleder Brian Jensen fra DcH Brønderslev. Også Schæferhundepladsens areal ved Stadevej blev benyttet sammen med DcH¿s egne baner. DcH flyttede i 2002 til Stadevej. Klubhuset blev flyttet fra den tidligere træningsplads på Enggårdsvej. DcH har fået et klubhusudvalg, efter at vennekredsen er nedlagt. Anne Grethe Engholm var én af deltagerne i konkurrencen. Hendes hund Pippi, som hun har haft i fire år, skulle blandt andet springe over en forhindring. -Den ville ikke lige som jeg vil, siger Anne Grethe Engholm. Familien har haft otte hunde, men det er kun de to seneste, Anne Grethe Engholm har gået til dressur med. -Vi vil gerne have en veldresseret hund, siger hun. Der var spænding på hos deltagerne, inden de skulle ud på konkurrencerne. Sisse Nielsen fra Frederikshavn med Lukas og Ilse Møller fra Frederikshavn med Wabbi venter spændt på at få lov til at vise deres hunde frem. Sisse Nielsen har deltaget i en halv snes konkurrencer, mens Ilse Møller kun har været med et par gange tidligere. De venter på, at deres hun skal finde en handske, der er lagt i terrænet. Ditte Andersen fra Vrensted er dommerassistent Hun skal tage hundenes opmærksomhed, mens handskerne lægges ud.