Menneskets gener kortlagt FORSKNING: Sidste kapitel i “livets bog” offentliggøres i dag, efter videnskabsfolk har brugt 16 år på at kortlægge menneskets gener ned til mindste detalje

PARIS:Efter 16 års arbejde er det kolossale internationale forskningsnetværk Human Genome Project (HGP) færdig med at kortlægge menneskets arvemasse. Projektet afsluttes i dag, når det ansete videnskabelige tidsskrift Nature offentliggør det 24. kapitel i “livets bog”, som forskerne kalder kortet over menneskets gener. Kapitlet består af 223 millioner bogstavpar, der for det utrænede øje kan ligne volapyk, men faktisk er en detaljeret beskrivelse af det største af menneskets 24 kromosomer. - Færdiggørelsen af projektet er en storslået bedrift, der vil komme forskningssamfundet til gavn i mange år fremover, siger Mark Walport fra den britiske Wellcome-fond, som har bidraget til det store forskningsprojekt, der måske vil give løsningen til behandling af en lang række sygdomme. - Det er en kæmpebedrift og videnskab i stor stil. Det er fantastisk, at man nu har alle de bogstaver, der skal til, og det giver en masse perspektiver, siger Arne Lund Jørgensen, der er lektor på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet. Han forudser, at den nye viden vil gøre det nemmere at behandle sygdomme, der skyldes genændringer, fordi man nu kender “det normale gen”. Samtidig kan forskere over hele verden få gavn af “livets bog”, når de udvikler nye lægemidler. Og kortet over menneskets gener kan måske fortælle os mennesker noget om, hvor vi kommer fra. - Projektet kan også give os indsigt i, hvordan det menneskelige genom er udviklet. Ved at sammenligne med chimpansernes gener, kan vi blive klogere på, hvordan mennesket er blevet til, siger Arne Lund Jørgensen. Resultaterne af gennembruddet i genforskningen skaber dog også nye etiske og juridiske dilemmaer. Arbejdsgivere og forsikringsselskaber kan for eksempel bruge oplysninger om en persons genetiske data til at vurdere, om vedkommende er værd at ansætte eller sælge en forsikring til, hvis de altså får lov. Mange genetiske sygdomme kan i dag ikke helbredes, og derfor kan viden om genetiske sygdomme være uønsket for mange mennesker. Der vil dog gå et stykke tid, inden den nye viden om menneskets gener for alvor vil ændre almindelige menneskers hverdag. Med de seneste landvindinger vurderes forskerne bare at være nået frem til startlinjen. /ritzau/AFP