Mens vi stadig venter

EMNER 9. marts 2003 07:00
HALLO derude, kan nogen stadig huske Annette Heick og Tommy Seebachs pophit fra 1989, "Du skælder mig hele tiden ud"? Det er blevet genindspillet af Saddam Hussein. Men nu med titlen "I rakker mig hele tiden ned". IKKE sandt, jo tættere vi kommer på Den Store Katastrofe, hvor tusinder og atter tusinder af først og fremmest amerikanske og britiske soldater vælter ind over grænsen til Irak for at fange store, stygge Saddam - hvis visse dele af styrkerne da ikke allerede har listet sig ind på Bagdad - desto mere desperate bliver vittighederne. Måske for at mildne synet af forskellige former for masseoprustning, for eksempel de noget spøgelsesagtige, hvidklædte martyrer på parade i Bagdad. Eller for at dæmpe lyden af hysteriske galpende nordkoreanske ledere, der lige ud truer med at udrydde amerikanerne til sidste mand - og som i øvrigt vil tilbyde tidens største skurk husly i landet! Men ikke om Saddam Hussein skal belønnes for årtiers undertrykkelse og andre former for grusomhed ved at få lov til uantastet at slå sig ned i Nordkorea, der unægteligt ligner prototypen på en slyngelstat - et land, hvor over 20 millioner lever på eller under sultegrænsen, men hvor der ikke desto mindre er råd til at udvikle (og true med) atomvåben. JO, sammenlignet med, hvad nogle har været usædvanligt hurtige til at udråbe til Golfkrigen II - som om der bare bliver tale om endnu et computerspil eller endnu en actionfilm - syner langt de fleste begivenheder her i Danmark i uge 10 år 2003 af noget nær nul og nix. For det kan godt være, at vi er holdt op med (eller bare taget en kort pause fra) at diskuere efterløn, altså tale om i overmorgen eller næste uge. Men så snakker vi i stedet om i morgen, hvor vi egentlig frygteligt gerne kunne tænke os at komme til at betale bare en ganske lille bitte smule mindre i skat, så der kunne blive bare en ganske lille bitte smule mere til personlig selvforvaltning. Dét har regeringen lyttet til. For så at blive overhalet både inden- og udenom i milliardløfter af det største parti fra den forrige regering. Og sådan kommer trommerne jo nok til at rumle en hel del, indtil Anders Fogh Rasmussen får udskrevet næste valg, uden tvivl i god tid inden sidste øjeblik (november 2005). MEN åh og ih og nej og suk, hvor bliver det alt sammen gråmeleret og tungsindigt, fordi uge 10 også rummer et nyt kapitel i den fortsatte sag om den somaliske pige, der blev underkastet en tvangsundersøgelse for omskæring. Og et nyt kapitel i den endeløse saga om den genfundne Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen, der har været igennem det første af mindst 80 retsmøder frem til næste efterår. Tiltalen lyder stadig på underslæb for over 57 millioner og skattesvig for næsten det samme - en tiltale, som Amdi indtil videre har mødt med et tavst smil og iført en antræk, som var han på vej til at flygte ud af landet på fuld fart hen over indlandsisen. Og så er vi jo også gået vildt meget op i at skulle betale for at bruge Dankortet. Det har vi ikke lyst til (og i øvrigt er vi blevet lovet, at det ville være gratis), men så finder man bare på et nyt og mere avanceret. Som ikke er gratis. Snydt igen. ER der da slet intet, der kan muntre op og stemme sindet til forår? Jo da, bevidstheden om, at hérfra kan det kun gå én vej: Fremad. I hvert fald når det gælder tv-underholdning. For en af de såkaldte danske tv-kanaler, der egentlig burde hedde Limbo, opkaldt efter dansen med det kendte kampråb "How low can you go?", har kastet sig ud i det endelige, åndelige ophørsudsalg med en selskabsleg ved navn "Big Brother V.I.P.", hvor stort set hele slænget af kendte fra de kulørte ugeblade er sat til med jævne mellemrum at plage sig selv og hinanden og ikke mindst seerne med alverdens banaliteter i par timer ad gangen. Hygge? God søndag. Ove Nørhave er debatredaktør på NORDJYSKE Stiftstidende.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...