Lokalpolitik

Mens vi venter på den næste brik

Fastlæggelsen af den ny kommunale struktur i Nordjylland er som et dominospil - i næste uge kommer der for alvor skred i tingene

NORDJYLLAND:96 dage. Så lang - eller kort - tid har de nordjyske kommunalpolitikere tilbage, hvis de selv skal bestemme deres kommunes fremtid. Strukturforligets ophavsmænd har sat nytår som frist for frivillige sammenlægninger. Kommuner med under 20.000 indbyggere, der til den tid ikke har fundet en eller flere partnere, risikerer, at indenrigsministeren træder til som Kirsten Giftekniv. Det er i øjeblikket politikerne i et par af Aalborgs omegnskommuner, der sidder med nøglen til næste skridt i den kommunale parringsdans. Først når de har bestemt sig, kan alle de andre danse videre. Eller rettere: Næsten alle de andre. For to gange tre kommuner har allerede givet hinanden håndslag på, at de skal giftes: Hirtshals, Sindal og Hjørring går sammen. Og det samme gør Hadsund, Arden og Hobro. Måske kommer andre med i ægteskaberne. Men de seks har svoret deres partnere troskab, uanset hvad der ellers sker. Bortset fra dét er intet i Nordjyllands Amt afklaret. Og alt tyder på, at der først kommer skred i tingene, når en række kommuner rundt om Aalborg beslutter, hvilken vej de vil gå. Det gør en del af dem til gengæld inden for de kommende uger. Og så kan det begynde at gå stærkt. For 96 dage er trods alt ikke så lang tid. Hals spørger borgerne Status for disse nabokommuner til Aalborg er: I Hals er der i overmorgen folkeafstemning. Borgerne kan vælge mellem to partnere: Dronninglund og Aalborg (plus de eventuelt andre kommuner, der måtte gå sammen med Aalborg). Afstemningen er vejledende, men byrådet har lovet at ville følge dét, flertallet peger på, hvis dette flertal repræsenterer mindst 25 procent af alle stemmeberettigede. På forhånd peger 10 byrådsmedlemmer på Dronninglund og syv på Aalborg. Byrådet har bevidst fravalgt at spørge vælgerne om en model, hvori også Sæby indgår. I Dronninglund giver politikerne en fusion med Hals og Sæby førsteprioritet. Alternativt kan en sammenlægning med Brønderslev komme på tale. Foreløbig afventer byrådet, hvad kollegerne i Hals gør. I Brønderslev venter man også. Byrådet satser på en fusion med Pandrup og Løkken-Vrå. Som alternativ er nævnt et ægteskab østpå med Dronninglund. Men indtil videre venter Brønderslev i denne forbindelse på Dronninglund, der - som nævnt - venter på Hals! I Aabybro har et flertal peget på en Jammerbugtkommune sammen med Brovst og evt. Pandrup. Et mindretal taler for en selvstændig kommune og et andet mindretal for en fusion med Aalborg. I Nibe har et flertal vedtaget at søge sammen med Aalborg. I Støvring har byrådet besluttet at satse på den såkaldte "banan" - de fire kommuner syd for Aalborg: Nibe, Støvring, Skørping og Sejlflod. Efter Nibes beslutning er det fortsat Støvrings officielle politik at satse på en "amputeret banan" med de tre tilbageværende, i folkemunde nu kaldet "guldhornet". Eventuelt kan politikerne også forestille sig en kommune, der alene består af Støvring og Skørping. I Skørping er linjen den samme som i Støvring. Syv politikere havde i torsdags forlangt byrådet indkaldt til ekstraordinært møde af frygt for, at Skørping skulle blive koblet af udviklingen. De syv blev på mødet beskyldt for illoyalitet i forhold til naboen Støvring. Selv om borgmesteren i dagens avis lufter tanker om at gå sammen med Aalborg, bekræftede byrådet på mødet i torsdags den hidtidige linje - og aftalte at mødes igen 7. oktober. Det er ingen tilfældig dato. For dagen før, 6. oktober, holder kollegerne i Sejlflod møde. Her skal de drøfte, hvilken retning Sejlflod skal søge i: Sammen med banan-kollegerne, sammen med Aalborg - eller sammen med kommunerne ved Mariager Fjord? Borgmester Kristian Schnoor (S) har på forhånd luftet muligheden af en folkeafstemning af spørgsmålet. Det kan godt nåes endnu, mener han. Ja fra Aalestrup Såvidt altså situationen i de otte af Nordjyllands 27 kommuner, som grænser op til landsdelens ubestridte storebror, Aalborg. I Vesthimmerland blev situationen en hel del klarere, efter at borgerne i Aalestrup i torsdags ved en folkeafstemning sagde ja til at gå mod nord. Nu tegner der sig en kommune, bestående af i hvert fald Aalestrup, Aars, Farsø og Løgstør. Lokalpolitikerne fra disse kommuner mødes jævnligt for at drøfte situationen. Blandt de uafklarede - og ganske følsomme - problemer er, hvem der skal være storebror, herunder hvor den kommunale administration skal have hovedsæde. Aars og Løgstør, der aldrig har næret specielt varme følelser for hinanden, mener begge, at de bør være hovedbyen. I midten af Himmerland ligger Nørager stadig uden at have afklaret sin fremtid. Et flertal i kommunalbestyrelsen ønsker en fusion med Støvring og Skørping. Disse to kommuner bejles der imidlertid også til fra anden side. Hobro, Arden og Hadsund - der i forrige uge måtte sige farvel til Mariager som fjerde hjul i en fjordkommune - har nemlig netop skrevet til Støvring og Skørping for at forhøre sig om interessen i en sammenlægning. I Skørping er der allerede en kreds af politikere, der taler for at søge mod syd. De har imidlertid den holdning, at de godt vil være sammen med Arden og Hadsund, men helst ikke med Hobro! Eftersom de tre fjordkommuner har indgået en musketér-ed, bliver det nok - hvis Skørping vælger at gå sydpå - én for alle og alle for én. Bænkevarmer? Nord for Limfjorden ventes der som nævnt på Hals. På toppen af Nordjylland har Skagen og Frederikshavn indstillet sig på en fælles fremtid. Sæby kunne måske blive en del af denne storkommune. Men hvis Hals går til Aalborg, kunne Sæby og Dronninglund også slå sig sammen - eventuelt med Brønderslev som makker. Disse tre kommuner kender i forvejen hinanden, fordi de sammen udgør én valgkreds. Men ligesom i Vesthimmerland kunne det give anledning til lange diskussioner, om de to nogenlunde jævnbyrdige Sæby eller Brønderslev skal være hovedby. Brønderslev reklamerer med at ligge i Vendsyssels hjerte og kunne derfor formentlig finde partnere i flere retninger. Men Brønderslev kunne også ende som bænkevarmer, omgivet af en række andre fusionskommuner. Byrådets erklærede førsteprioritet er en sammenlægning med Pandrup og Løkken-Vrå, men der har allerede i sidste uge også været forhandlinger med Dronninglund, ligesom en kontakt til Sæby er på bedding. Men Dronninglund venter på Hals, før man foretager sig yderligere - og på denne måde må også Brønderslev afvente, at folkeafstemningen i Hals på tirsdag formentlig bringer den første dominobrik i bevægelse. Brønderslev må samtidig afvente begivenhedernes gang i Løkken-Vrå, hvor borgere ihærdigt prøver at få delt kommunen, således at kommunalbestyrelsens flertalsbeslutning om at søge samlet mod Pandrup og Brønderslev sættes ud af kraft. Pandrup afklaret Hvad borgerne i Løkken-Vrå ikke har formået ved hjælp af en folkeafstemning, opnåede de til gengæld indirekte, da Venstres flertalsgruppe i byrådet i Pandrup fredag aften vedtog at gå ind for en Jammerbugtkommune, bestående af Pandrup, Brovst og Aabybro. Venstrefolkene begrunder nemlig blandt andet deres nej til den anden løsning - en fusion med Brønderslev og Løkken-Vrå - med uroen i sidstnævnte kommune. Desuden spiller det ind, at en meningsmåling viser, at 48 pct. af de adspurgte i Pandrup Kommune ønsker en sammenlægning med Brovst og Aabybro, mens kun 39 pct. pegede på Brønderslev og Løkken-Vrå som kommende partnere. Byrådet i Pandrup har sagen på dagsordenen på torsdag. Men med Venstres flertal skulle det være sikkert, hvad udfaldet bliver. At det tegner til en Jammerbugtkommune, svarer ganske godt til, hvad man ønsker i Brovst. Længst vestpå i det nuværende Nordjyllands Amt venter Fjerritslev. Kemien mellem Brovst og Fjerritslev er ikke den bedste, så spørgsmålet er, om Fjerritslev skal søge endnu længere vestpå mod nogle af regionens nye kommuner - Hanstholm, Thisted og Sydthy, som allerede har aftalt at fusionere. Der har også været talt om muligheden for at lade Aggersundbroen udgøre kittet i en ny kommune, hvor Fjerritslev kobles sammen med kommuner i Vesthimmerland. Efter Aalestrups ja til Nordjylland er dén udgang nok endnu mere usandsynlig. I dag er der 32 kommuner i det, der bliver til den nordjyske region. Hvor mange der vil være, når den ny kommunale struktur træder i kraft, er fortsat uklart. Kun ét sted er der imidlertid udsigt til status quo: Nordjyllands mindste kommune, Læsø, sikrede sig forleden ministeriel opbakning til sit primære ønske - at fortsætte som selvstændig kommune med sine p.t. 2177 indbyggere. Så mens alle landsdelens andre kommunalpolitikere venter, sonderer og forhandler, kan de ni folkevalgte på Kattegat-øen følge spillet på behørig afstand. - Og det er rigtig godt at have fået styr på fremtiden. Nu kan vi heldigvis igen bruge alle kræfter på at drive butikken, konstaterer borgmester Olav Juul Gaarn Larsen (UP).